Oversigt over fonde og tilskud
Her kan du finde fonde og tilskud i kategorien 'Samfund og kultur'

Tilbage til Kategorier



15. juni Fonden
Fondens formål er at støtte kunst og kulturelle formål, forskning og uddannelse samt humanitære og sociale formål. Derudover er det fondens formål at medvirke til at sikre de danske landskabsværdier, den danske flora og medvirke til i Danmark at opretholde en rimelig balance mellem jagtinteresser og hensynet til dyrene i naturen.
3Fs Medie- og Kulturfond
Formålet med 3Fs medie- og kulturfond er at fastholde og udvikle den kultur, som fagbevægelsen altid har været en del af.   Fonden støtter projekter, som er til gavn for medlemmerne og hvor de selv har mulighed for at deltage. Projekterne skal også bidrage til at fremme fagbevægelsens kulturelle indhold og mål.
A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
Fonden har til formål at yde bidrag i alment velgørende øjemed, herunder til aktiviteter vedr. danskheden i Sønderjylland samt til fremme af dansk søfart, industri, nordisk samvirke og videnskab samt især lægevidenskab.
A. P. Møllers Fond for islandske studerende ved de højere Læreanstalter
Generel økonomisk støtte til islandske studerende ved universiteter og andre højere uddannelsesanstalter.
A. Villads Olsen og hustrus Fond
Fonden yder støtte til uddannelse samt generel økonomisk støtte.
Aase og Ejnar Danielsens Fond
At yde støtte til almennyttige, almenvelgørende og humanitære formål, fortrinsvis i form af støtte til forskning og videreuddannelse inden for det lægevidenskabelige og samfundsvidenskabelige område samt til byggeforskning.
ABT - Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi
ABT-fonden administrerer midler til medfinansiering af investeringer i ny arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer. Der kan søges tilskud til to typer projekter: Demonstrationsprojekter Implementeringsprojekter Væsentligst er, at projektet skal have et arbejdskraftbesparende potentiale. Der er desuden fokus på, at projektet skal være klar til afprøvning. Der ydes således ikke tilskud til ph.d.-projekter.
ABT-fonden Projektmodningspulje
Der er i 2010 afsat 7 mio. kr. til en medfinansieringspulje til at udvikle og modne projekter med et erhvervsmæssigt potentiale, der efterfølgende ansøger ABT-fonden.   Formålet med modningspuljen er, at private virksomheder, offentlige aktører og videninstitutioner kan søge om midler med det formål at få modnet og skærpet særligt perspektivrige projekter, der efterfølgende ansøger om tilskud fra ABT-fonden.
AIDS-Fondet
AIDS-Fondet yder økonomisk støtte til personer med HIV og AIDS samt til forsknings- og informationsprojekter inden for HIV og AIDS.
Aktive Unge
Formålet er at støtte ungdomsaktiviteter uden for det formelle uddannelsessystem. EU’s program for Aktive Unge giver mulighed for samarbejde med 31 programlande om alle aktiviteter.   For nogle af aktiviteters vedkommende kan der ligeledes samarbejdes med 21 partnerlande fra tre regioner: Balkan, Østeuropa og Kaukasus samt Nordafrika og Mellemøsten.
Aktiviteter, der fremmer dansen
Puljens formål er at støte alle former for aktiviteter, der kan fremme, formidle og styrke dansen og kontakten med publikum. Hovedvægten vil ligge på udvikling af dans for børn.
Aktivitetspulje for lokalforeninger – DGI vestsjælland
Puljens formål er at støtte forsøg med udvikling af såvel kendte som nye aktiviteter, der naturligt falder indenfor DGI Vestsjællands formål.
Aktualitetspuljen til scenekunstneriske projekter
Tilskudsordningen støtter samtidsaktuelle scenekunstprojekter med kort planlægningshorisont.
Albani fonden
Fondens hensigt er at virke for almennyttige formål af enhver art primært i det syddanske område. Fondens midler anvendes til at støtte projekter af social-filantropisk karakter, sport og videnskabeligt arbejde samt yde hjælp til kunstneriske udsmykninger på Fyn og i Sydjylland.
Alternative skoleforløb for nydanske børn og unge
Puljens formål er at styrke fagligt svage nydanske unges personlige, faglige og sociale kompetencer samt at øge deres motivation og kompetencer i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse gennem alternative skoletilbud som f.eks. efterskole- og højskoleophold og opkvalificeringsforløb på produktionsskoler, ungdomsskoler eller VUC mv.
Amatørmusik
Statens Kunstråd kan ifølge musikloven yde støtte til amatørområdets organisationer og andre aktører. Overordnet lægger Statens Kunstråds Musikudvalg vægt på at støtte initiativer, som styrker både kvalitet og bredde i dansk amatørmusikliv.
Andersen-Isted Fonden
Støtte til unge handelsstuderende fortrinsvis i design/tøj/manufaktur og trikotagebranchen samt støtte til enkeltprojekter indenfor kræftforskningen.
Arbejdsmarkedets Feriefond
Arbejdsmarkedets Feriefond yder støtte til ferieafholdelse i Danmark for grupper af vanskeligt stillede personer og til projekter med ferieformål, der giver mulighed for aktiviteter og oplevelser inden for områderne, kultur, natur- og kulturmiljø.
Arbejdsmiljøforskningsfonden
Arbejdsmiljøforskningsfondens formål er at styrke arbejdsmiljøforskningen i Danmark gennem en forskningsstrategi og uddeling af midler.
Augustinus Fonden
Fonden har til formål at virke for almen velgørende og humane, kunstneriske, videnskabelige eller lignende formål.
Bæredygtig udvikling af fiskeriområder - LAG
Fødevareministeriet har givet lokale kræfter direkte indflydelse på udviklingen i landdistrikter og fiskeriområder gennem lokale aktionsgrupper - LAG.   Ordningen er en del af Den Europæiske Fiskerifond, der støtter udviklingen af et bæredygtigt fiskeri og akvakultur i perioden 2007 - 2013.   Formålet med tilskudsordningen er at fremme projekter, der skaber bæredygtig udvikling i fiskeriområder. Dette skal ske ved, at projekterne ligger inden for rammerne af den udviklingstrategi, som den lokale aktionsgruppe har lagt for nærområdet. Det handler i høj grad om at få bosætning og arbejdspladser til at hænge sammen, så det bliver attraktivt for erhvervsaktive familier at slå sig ned i områderne uden for byerne.   Konkret skal der skabes flere iværksættere og lokale arbejdspladser i fiskeri-områderne og samtidig skal levevilkårene forbedres. Udover at skabe nye arbejdspladser til fiskere uden for fiskerisektoren kan der gives tilskud til markedsføring af fiskeriprodukter, turisme, fornyelse af kystlandsbyer, beskyttelse af naturarv og meget mere.
Bagermester Johan Frederik Aschengreens Legat
Legatets formål er at støtte fysisk handicappede børn og unge.
Beckett-Fonden
Beckett-Fonden yder økonomisk støtte til kunst og kultur, til lægevidenskab og til naturbeskyttelse og lign.
Bevica Fonden
Bevica Fonden - tidligere Sahva Fonden - er en erhvervsdrivende fond, der gennem aktiv formuepleje sikrer, at der til stadighed er økonomisk basis for støtte til mennesker med bevægelseshandica samt til forskning og udvikling.   Herudover administrerer Fonden legater, der kan søges til specifikke formål, men stadig med fokus på mennesker med bevægelseshandicap.   Bevica Fondens historie går helt tilbage til 1872. Formålet er stadig det samme som i 1872, nemlig at arbejde bredt til gavn for mennesker med bevægelseshandicap og derved give disse mulighed for et aktivt og indholdsrigt liv.
Bevica Legater
Bevica Legater hører under Bevica Fonden som en selvstændig enhed.   Bevica Legater yder økonomisk støtte til enkeltpersoner med bevægelseshandicap, hvor det offentlige ikke er forpligtet til at hjælpe.
BG Fonden
BG Fonden er indstiftet i 1980 og er en alment velgørende fond. Fonden skal virke til gavn for almene og velgørende formål og skal således kunne yde støtte til selskaber, foreninger og institutioner med humanitære, sociale, kulturelle, videnskabelige, uddannelsesmæssige og andre formål efter bestyrelsens skøn.
Biblioteksafgiftspuljen (10-mio.kr.-puljen)
Der kan søges arbejdslegater til udarbejdelse af konkrete værker inden for skønlitteratur, faglitteratur og dramatik, endvidere kan der søges arbejdslegater i forbindelse med større oversættelser til dansk og til arbejde med illustrationer.
Bikubenfonden
Bikubenfonden af 1989 er en erhvervsdrivende fond, hvor målet med uddelingerne er at virke til gavn for almennyttige og velgørende formål efter bestyrelsens frie skøn.
Bill og Melinda Gates Foundation
Fonden arbejder for at skabe bedre vilkår for verdens fattigste mennesker gennem uddannelse, landbrugsudvikling, sygdomsbekæmpelse mv.  Bill og Melinda Gates Foundation arbejder ud fra en filosofi om, at alle menneskeliv har samme værdi og ønsker derfor at bidrage til, at alle kan få et sundt og produktivt liv.   I udviklingslandene er fondens fokus på at forbedre menneskers sundhed og give mulighed for, at de kan arbejde sig ud af den ekstreme fattigdom. I USA går indsatsen på at hjælpe borgerne, især dem med færrest ressourcer, til et bedre liv gennem bl.a. skolegang fog uddannelse.
Billedkunstnere og kuratorers deltagelse i konferencer o.lign. i udlandet
Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg ønsker at fremme internationalt samarbejde og netværksdannelse. Der kan søges om tilskud til de direkte udgifter til rejse og logi i forbindelse med f.eks. deltagelse i konferencer, seminarer og research.
Billetkøbsordningens pulje 2 (Formidlingsordningen)
Formålet med billetkøbsordningen (Formidlingsordningen til nedbringelse af billetpriser) er at give teatrene mulighed for at nedbringe billetpriserne på forestillinger. Teatrene udarbejder selv en model for, hvordan billetpriserne kan nedbringes.
Bloddonorernes Forskningsfond
Fonden har til formål at yde økonomisk støtte til blodtypeserologisk forskning og andre former for undersøgelses- og forsøgsvirksomhed af betydning for anvendelse af blod eller bloderstatningsmidler i sygdomsbekæmpende øjemed.
Bodil Pedersen Fonden
Fonden har til formål at yde økonomisk støtte til kulturelle, videnskabelige og humanitære formål. Ligeledes ydes der støtte til opfindelser og igangsætning af aktiviteter samt til bevarelse og fremme af jordens dyreliv og natur.
Børne- og ungdomsaktiviteter i landdistrikterne
Formålet med at give tilskud til børne- og ungdomsaktiviteter i landdistrikterne er at fremme udviklingen i landdistrikterne. Ordningen skal fremme aktiviteter, der øger kompetencen hos børn og unge i landdistrikterne. Desuden skal ordningen nå bredt ud til børn og unge i forskellige aldersgrupper og med forskellig baggrund.   Ordningen er en del af Landdistriktsprogrammet 2007-2013, hvis overordnede formål er at fremme en bæredygtig og sammenhængende udvikling, herunder at skabe bedre leve- og arbejdsvilkår i landdistrikterne. Det er desuden hensigten at fremme vækst og beskæftigelse i landdistrikterne – ikke mindst i fødevareerhvervet. Ordningen er finansieret af den danske stat og EU.
Børnecancerfonden
Fondens formål er at øge oplysningen om kræft hos børn, styrke forskning i behandlingsmetoder og forbedre vilkårene for de ramte børn og deres familier.   Børnecancerfonden er en privat humanitær organisation, som blev stiftet ved årsskiftet 1994/95. Fondens formål er at hjælpe børn med kræft i Danmark. Det gør fonden ved at øge oplysningen om kræft hos børn, styrke forskning i behandlingsmetoder og forbedre vilkårene for de ramte børn og deres familier.
Børnesagens Fællesråds Hjælpefond
Hjælpefondens formål er at fremme og formidle samt varetage folkeligt og frivilligt arbejde, som har et socialt sigte. Arbejdet skal udøves på samme vis som organisationer og foreninger, der arbejder for at synliggøre truede og socialt dårligt stillede børn og unges vilkår, at forbedre hjælpe- og støttemuligheder for disse samt at formulere børnepolitiske synspunkter på nationalt og internationalt plan.
Brødrene Hartmanns Fond
Fonden har til formål at yde bistand til sociale, humanitære, kulturelle, uddannelsesmæssige eller videnskabelige formål.Fonden har også til formål at støtte Brødrene Hartmanns nuværende eller tidligere medarbejdere samt efterkommere af Louis Hartmann.
BUPL’s Solidaritets- og kulturfond
Fonden har til formål at støtte solidaritetsprojekter - der forbedrer børns og unges levevilkår og rettigheder i såvel Danmark som udlandet - der sikrer fagforeningsmæssige og politiske rettigheder samt kulturprojekter og kulturarrangementer.
Bustrup fonden
Fonden støtter formålsbestemte projekter, aktiviteter og tiltag for børn og unge. 
C.W. Strandes Legatfond
Fonden støtter institutioner/foreninger, der virker i nationalt øjemed, videreuddannelse for kunstnere indstillet af Det Kongelige Teater, privatteatre eller musikkonservatorier, erhvervshæmmede, drift af private børnehaver, folkeoplysning samt sportsudøvelse.
Carl F.J. Carlsons og hustru Camilla Carlsons Legat
Fonden har til formål at støtte almenvelgørende og almennyttige formål.
Carl Julius Petersens Hjælpefond
Fondens midler uddeles til foreninger med humanitære formål og til foreninger til folkeoplysning (i.e. forening, der fremmer folks smag for kunst, musik og sang). Desuden gives støtte til udøvende kunstnere ved Det kongelige Teater og Kunstakademiet, samt gamle scenekunstnere.
Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat
Fondens formål er at udbrede kendskabet til de to kunstneres værker.
Carlsbergfondet
Carlsbergfondet yder støtte til grundvidenskabelig forskning inden for humanistisk videnskab, samfundsvidenskab og naturvidenskab.
Carlsbergs Idé-Legat
Carlsbergs Idé-Legat støtter kreative talenter blandt kultur- og fritidslivets græsrødder, der udøver, skaber eller igangsætter aktiviteter i hele landet.   Carlsbergs Idé-Legat uddeles hvert andet år og næste gang i 2011.
Carlsbergs Mindelegat for Brygger J.C. Jacobsen
Mindelegatet skal virke til støtte for samfundsgavnlige formål inden for bl.a. sport, kultur og uddannelse specielt og i forbindelse med praktisk anvendelse af resultater fra videnskabens arbejde.
CKU - Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene
CKU støtter kulturudveksling med Danmark, som har til formål at præsentere udviklingslandenes kultur for danskere med henblik på at inspirere, berige og skabe forståelse, styrke udviklingslandene kunstnerisk, kulturelt og menneskeligt og inspirere til fornyelse, vækst og udvikling.
Cold Stores Fond
At yde støtte til sådanne almene, velgørende og humane, kunstneriske og videnskabelige øjemed, som det efter bestyrelsens skøn må anses for samfundsmæssig betydningsfuldt at bidrage til.   Bestyrelsen er desuden bemyndiget til at yde støtte til forskning og uddannelse indenfor erhvervslivet, specielt den del af erhvervslivet, som Cold Stores-koncernen måtte have tilknytning til.
COWIfonden
Fonden støtter ingeniørers og andre akademikeres videreuddannelse samt forskning inden for tekniske, naturvidenskabelige, økonomiske og samfundsvidenskabelige fag.
Danida - Blandede Kreditter
Støtte til danske leverandører til udviklingsprojekter inden for en lang række sektorer herunder infrastruktur, vand og sanitet, energi, sundhed, miljø og uddannelse.
Danida - Business-to-Business B2B Programmet
B2B Programmets formål er at bidrage til fattigdomsbekæmpelse med støtte til langsigtede virksomhedssamarbejder i Danidas programsamarbejdslande:Bangladesh, Benin, Bhutan, Bolivia, Burkina Faso, Egypten, Ghana, Kenya, Mali, Mozambique, Nepal, Nicaragua, Tanzania, Uganda, Vietnam, Zambia samt Sydafrika, der ikke er et programsamarbejdsland.
Danida - Innovative Partnerskaber i udviklingssamarbejdet
Innovative Partnerskaber i udviklingssamarbejdet - tidligere Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet - handler om virksomhedernes sociale ansvar.   Danidas fem programmer for OPP i udviklingssamarbejdet giver tilskud til træning, ledelsessamarbejde, kapacitetsopbygning for forskere i U-lande, virksomhedsinitiativer samt et Business Linkage Programme mellem Danmark og Vietnam.
Danida - Projektpuljen
Projektpuljen yder støtte til danske folkelige foreningers samarbejde med lokale partnere i udviklingslandene. Målet er at være en fleksibel støtteform, som er tilpasset folkelige foreningers arbejdsform - uden at gå på kompromis med kvaliteten i projekterne.
Danida - U-lands-TV-Puljen
Under Oplysningsbevillingen oprettedes i 2003 en særlig pulje - U-lands-tv-puljen - til støtte for en bred formidling af u-landsrelateret stof via tv-mediet.   Formålet er at drage nytte af tv-mediets betydelige gennemslagskraft og spredningseffekt inden for u-landsoplysningen.
Danish Crafts tilskud til udstillinger og formidlingsaktiviteter
Danish Crafts disponerer over et årligt beløb til at støtte formidling af dansk kunsthåndværk og design i Danmark og udlandet. Midlerne går til større udstillinger og formidlingsinitiativer, der er med til at øge synligheden, tilgængeligheden og afsætningen af dansk kunsthåndværk og design af høj kvalitet.
Danmark Fonden
Danmark Fondens formål er at yde støtte til løsning af opgaver indenfor børne- og ungdomsforsorgen og den sociale sektor i videste forstand.
Danmark-Amerika Fondet
Fondet har til formål at fremme det kulturelle og praktiske samarbejde mellem Danmark og USA. Danmark-Amerika Fondet tilbyder mange forskellige typer af legater. Fondet har deres egne legater, men formidler også legater til USA for andre.
Danmarks Bløderforenings Forsknings- og Støttefond
Forsknings- og støttefondens formål er at yde støtte til personer, der er ramt af blødersygdom samt til forskning og udbredelse af kendskab til blødersygdomme.
Danmarks Eksportråd - Eksportforberedelse BornCreative
BornCreative-programmet er målrettet virksomheder inden for mode & tekstil, underholdning, møbler & design samt arkitektur, der vil ud i verden, og som vil rustes bedst muligt.
Danmarks Eksportråd - Eksportforberedelse BornGlobal
BornGlobal-programmet er for højteknologiske virksomheder, der vil ud i verden og som vil rustes bedst muligt til internationale eventyr.   Programmet er sammensat af en vifte af muligheder, der udvælges alt efter virksomhedens behov. Det kan blandt andet indeholde Eksportforberedelse, hvor en erfaren konsulent med indgående sektorkendskab udarbejder en skræddersyet handlingsplan for virksomhedens internationale aktiviteter.
Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968
Nationalbankens Jubilæumsfond blev oprettet i 1968 for at markere Nationalbankens 150-års jubilæum. Jubilæumsfondens formål er at yde økonomisk støtte til fremme og udvikling af den kunstneriske udformning og præsentation af danske frembringelser samt at yde økonomisk støtte inden for andre kunstneriske og kulturelle områder. Fonden kan ydermere yde støtte til arbejdet med formgivning og emballering af danske produkter.
Dansk Artist Forbunds Kollektive rettighedsmidler
De kollektive rettighedsmidler, der administreres af organisationerne, er indtjent af udøvende kunstnere, der bl.a. medvirker på pladeindspilninger eller andre lydbårne medier og skal udloddes til udøvende kunstnere – uanset om man er medlem af organisationerne eller ej.
Dansk Håndbold Forbunds Jubilæums-Ungdomsfond
Fondens formål er at støtte ungdomsformål inden for Dansk Håndboldforbund.
Dansk Jazzforbunds Dynamiske Pulje
Dynamisk Pulje er en støtteordning primært for danske musikere, som en hjælp til gennemførelse af internationale turnéer og projekter.
Dansk Kræftforskningsfond
Dansk Kræftforsknings Fond er en privat fond, der er stiftet og ledet af aktive kræftforskere. Fondens eneste formål er at indsamle penge til kræftforskning, så man kan blive bedre til at forebygge, diagnosticere og behandle kræftsygdommene.
Dansk Musiker Forbund
Dansk Musiker Forbund har til formål at yde støtte til udgivelse af cd, faglig dygtiggørelse, studieophold i udlandet og andre musikfremmende foranstaltninger.
Danske Banks Fond
Fonden støtter og fremmer samfundsgavnlige formål af såvel national, social, videnskabelig, erhvervsmæssig som human karakter, herunder kunst og kultur samt natur- og miljøbeskyttelse og primært sygdomsbekæmpende foreninger samt landsdækkende patientforeninger.
Danske Fysioterapeuters Jubilæumslegat
Formålet er at yde støtte til fysioterapeuters deltagelse i forskningskvalificerende uddannelsesforløb. Det vil sige uddannelsesforløb, der er godkendt eller godkendes som adgangsgivende til danske universiteter eller selve universitetsuddannelserne.
Danske Fysioterapeuters Studielegat
Fra Studielegatet ydes støtte til studier, studierejser eller lignende.
Danske Initiativpuljer
Danske Initiativpuljer støtter den fortsatte udvikling af de danske regioner og lokalsamfund. Et godt lokalsamfund er nemlig rigt på oplevelser og muligheder. Derfor støtter fonden initiativer og projekter, der har ambitioner om at udvikle og skabe nye og anderledes oplevelser til glæde og gavn for lokalbefolkningen.
Dansk-Færøsk Kulturfond
Ifølge fundatsen er det fondets formål ”at fremme den åndelige forbindelse mellem Færøerne og den øvrige del af det danske rige”. Det vil sige kulturformidling i bred forstand mellem Færøerne og Danmark. Kulturformidling mellem Færøerne og Grønland falder også ind under fondets formål.
Dansk-Islandsk Fond
Fondets formål er at styrke den åndelige forbindelse mellem Danmark og Island, at fremme islandsk forskning og videnskab og at støtte islandske studerende.
DBU's Integrationspulje
Puljen støtter klubber, der gennem deres aktiviteter medvirker til integration af nydanskere i foreningslivet.
DBU's Ungdomsfond af 18. maj 1964
Fondens formål er at opmuntre og støtte arbejdet med lokalunionernes ungdomshold.
De generelle midler - litteratur
Der gives støtte til forfatteres rejser og til arrangementer, udstillinger, udgivelser, seminarer og rejser m.v., der specifikt formidler dansk litteratur.
Deltagelse på udvalgte internationale biennaler
Formålet med ordningen er en strategisk og koncentreret støtte til danske kunstneres deltagelse på udvalgte internationale biennaler.
Den Europæiske Udviklingsfond - EUF
EUF har til formål at reducere og eventuelt helt fjerne fattigdom og samtidig fremme en bæredygtig udvikling og en gradvis integration af AVS-landene i verdensøkonomien.
Den Faberske Fond
Fonden har til formål at yde støtte til værdige trængende personer, institutioner, selskaber, foreninger og enkeltpersoner, der virker for kunstneriske, kulturelle, sociale eller videnskabelige formål.
Den konkurrenceudsatte pulje 2010
Danmarks Vækstråd har fastlagt temaer for den konkurrenceudsatte pulje af strukturfondsmidler under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse for 2011. Temaerne for 2011 er: Flere spin-off virksomheder som kilde til nye vækstvirksomheder Partnerskaber som kilde til vækst og innovation
Den Raben-Levetzauske Fond
Fondens formål er at yde støtte til almennyttige formål, som bl.a. sociale, velgørende, videnskabelige, jordbrugsmæssige, uddannelsesmæssige kulturelle og kunstneriske projekter.
Det Classenske Fideicommis
Velgørenhed. Det Classenske Fideicommis' indtægter skal ifølge vedtægterne anvendes til støtte af uddannelse, videnskab og hjælp til mindre velstillede.
Det Danske Filminstitut
At fremme filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark.
Det fælles ansvar II
Regeringens handlingsprogram for de svageste grupper sigter mod at skabe bedre beskæftigelsesmuligheder og styrke den enkeltes livskvalitet.   Programmet blev lanceret 2006 og løber til midt i 2011.
Det Frie Forskningsråd
Det Frie Forskningsråd (DFF) støtter inden for alle videnskabelige områder konkrete forskningsaktiviteter, som er baseret på forskernes egne initiativer, og som styrker kvaliteten og internationalisering af dansk forskning.   Det Frie Forskningsråd giver endvidere forskningsfaglig rådgivning inden for alle videnskabelige områder til videnskabsministeren, Folketinget og regeringen.   Rådet bidrager desuden til at styrke formidling og anvendelse af forskningsresultater og deltager i internationalt forskningssamarbejde.
Det Frie Forskningsråd - Forskerkarriereprogrammet Sapere Aude
Sapere Aude sigter på at styrke den kommende forskergeneration, at få flere kvindelige forskere til tops samt at fungere som et springbræt til den internationale elite.
Det frivillige integrationsarbejde og deltagelse i idræts- og foreningslivet
Formålet med puljen er at få flere med anden etnisk baggrund end dansk til at deltage i idræts- og foreningslivet som frivillige og ledere, samt at støtte aktiviteter der øger børn og unge med anden etnisk baggrund end dansks deltagelse i idræts- og foreningslivet.   Foreningslivet i Danmark bidrager i høj grad til at skabe sociale fællesskaber og sammenhængskraft i det danske samfund. Foreningerne tilbyder et værdi- og interessefællesskab, der går på tværs af sociale, politiske og etniske skel. Man er sammen, fordi man deler samme interesser, og man bliver accepteret ud fra fællesskabets værdier. Netop denne fællesskabsfølelse og respekt for kollektivets regler og normer er en forudsætning for medborgerskab.   Deltagelse i det frivillige foreningsliv og det lokale idræts- og foreningsliv giver mennesker med en anden etnisk baggrund end dansk en god mulighed for at lære om det danske samfund generelt, herunder demokratiske spilleregler, danske værdier og normer. Samtidig kan deltagelse i foreningslivet skabe netværk, der kan være afgørende i forhold til senere uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.
Det Kommunale Momsfond
Momsfondet kan yde støtte til forskningsprojekter og projekter, bl.a. uddannelse, evaluering og dokumentation, der som resultat har en generel nytteværdi for kommuner og regioner.
Det Kongelige Grønlandsfond
Grønlandsfondets formål er i eller udenfor Grønland at yde støtte til grønlandske humanitære, kulturelle og videnskabelige formål med særligt fokus på projekter, der vedrører børn og unge. 
Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd har til formål at arbejde for forebyggelse af kriminalitet ved at gennemføre sikkerhedsfremmende foranstaltninger, oplysningsvirksomhed eller andre tiltag - bl.a. gennem støtte til projekter og udviklingsarbejde.
Det Obelske Familiefond
Det Obelske Familiefond er et erhvervsdrivende fond, der er hovedaktionær i C.W. Obel A/S. Fondets formål er at støtte udviklingen i Nordjylland. Dette sker gennem årlige tildelinger til forsknings-, uddannelsesmæssige og kulturelle formål.
Det Strategiske Forskningsråd
Det Strategiske Forskningsråd arbejder for, at den strategiske forskning i Danmark indrettes, så den bedst muligt adresserer de udfordringer, det danske samfund står overfor.   Hensigten med rådets arbejde er at bidrage til at sikre Danmarks position som velfærdsmæssig, økonomisk og videnskabelig frontløber i globale sammenhænge på kort og langt sigt.   Det Strategiske Forskningsråd ønsker blandt andet at fremme internationalt samarbejde i forskningen, f.eks. samarbejde med de nye vækstlande.   Rådet ønsker også at styrke samspillet mellem den offentligt finansierede forskning og resten af samfundet, fx privat finansieret forskning, private organisationer, erhvervsliv og offentlige institutioner.   Det Strategiske Forskningsråd anser desuden forskeruddannelse som et vigtigt element i strategisk forskning, fordi den har betydning for udviklingen af de danske forskningsmiljøer.
DGI Østjyllands jubilæumsfond
Jubilæumsfonden giver støtte til anderledes idrætsarrangementer for DGI Østjyllands medlemsforeninger og til foreningsbaserede projekter.
DGI’s hjælpefond
Hjælpefondens formål er at yde støtte til medlemmer af DGI’s foreninger, som er kommet til skade under træning eller ved idrætsarrangementer. Støtten gives til udgifter, som ikke bliver dækket af skadelidte persons egen forsikring, anden forsikring eller offentlig sygesikring.
DIVA - Danish International Visiting Artists Programme
DIVA (Danish International Visiting Artists Programme) er en artist in residence-ordning i Danmark, som har det overordnede formål at udvikle den danske kunstscene gennem den dialog, der opstår, når udenlandske kunstnere møder det danske kunstmiljø.
Dramatikpuljen
Støtte til styrkelse af dansk dramatik nationalt og internationalt. Det overordnede formål med puljen er at styrke kvaliteten af den danske dramatik ved at give danske dramatikere muligheder for at udvikle og afprøve dramatiske værker, blandt andet gennem workshops og readings både nationalt og internationalt.
Driftspuljen til landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer
Driftspuljen til sygdomsbekæmpende organisationer er en pulje under tips- og lottomidlerne. Driftspuljen er delt op på en "Driftspulje til landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer og " og "Driftspulje til mindre landsdækkende organisationer".   Puljen har til formål at yde tilskud til drift til landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer, der gennem støtte til forskning, oplysning og patientstøtte bidrager til at forebygge samt behandle og/eller afhjælpe sygdom.
Driftspuljen til mindre landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer
Driftspuljen til sygdomsbekæmpende organisationer er en pulje under tips- og lottomidlerne. Driftspuljen er delt op på en "Driftspulje til landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer og " og "Driftspulje til mindre landsdækkende organisationer".   Puljen har til formål at yde tilskud til drift til mindre landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer, der gennem støtte til forskning, oplysning og patientstøtte bidrager til at forebygge samt behandle og/eller afhjælpe pågældende sygdom.
Driftstilskud til udstillingssteder
Statens Kunstråds Billedkunstudvalg ønsker at yde en delvis støtte til drift, og denne er øremærket til udstillinger og udstillingsvirksomhed og er ikke nødvendigvis permanent.
Dronning Louises Børnehospitals forskningsfond
Dronning Louises Børnehospitals forskningsfond har til formål at støtte lægevidenskabelige forskningsopgaver inden for børnesygdomme og børnekirurgi samt lægevidenskabelige forskningsopgaver af betydning for børns sundhedsmæssige tilstand og socialmedicinske trivsel.
Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond
Fondets formål er fremme af dansk arkæologisk forskning og formidling, hvortil offentlige midler ikke foreligger i dækkende omfang.
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond
Fonden støtter kulturelle, videnskabelige og sociale formål i form af konkrete projekter.
DUFs (Dansk Ungdoms Fællesråds) InitiativStøtte
Dansk Ungdoms Fællesråds (DUFs) InitiativStøtte støtter nye initiativer i Danmark for og med børn og unge - i og uden for foreningslivet.
DUFs (Dansk Ungdoms Fællesråds) Integrationspulje
DUFs integrationspulje støtter vanskeligt stillede børn og unges deltagelse i DUFs medlemsorganisationer. Aktiviteterne skal stimulere til større samfundsengagement og fremme sammenholdet og den indbyrdes forståelse blandt børn og unge. Foreningslivet spiller en vigtig rolle i at give børn og unge af vanskeligt stillede forældre med både dansk og udenlandsk baggrund et ståsted og netværk i det danske samfund. Imidlertid kan fritidstilbud koste penge, og nogle børn med etnisk minoritetsbaggrund må derfor undvære den oplevelse, det er at være del af en forening. En landslejr, et weekendkursus eller måske køb af udstyr som nystartet foreningsmedlem kræver måske mere, end nogle har mulighed for at betale.
DUF's (Dansk Ungdoms Fællesråds) Mellemøst pulje
Puljens mål er at fremme den demokratiske udvikling blandt børn og unge i Mellemøsten samt øge dialogen mellem børn og unge i Danmark og Mellemøsten.
DUFs (Dansk Ungdoms Fællesråds) projektpulje - støtte børn og unges u-landsprojekter
Projektpuljen støtter projekter mellem danske børne- og ungdomsorganisationer og organisationer i udviklingslandene.   Puljens overordnede formål er at støtte aktiviteter, der styrker demokratisering og mellemfolkelig forståelse gennem organisationsudvikling. Det vil sige, at motivere børn og unges stillingtagen, deltagelse og medindflydelse i udviklingslandene. Samtidig vokser danske børn og unges viden om og forståelse for børn og unges forhold globalt set.
Efteruddannelse af professionelle musikere mv.
Statens Kunstråd kan ifølge musikloven yde støtte til aktiviteter, der kan virke til fremme af musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet, herunder tilskud til udbydere af efteruddannelseskurser mv. for professionelle musikskabere, musikudøvere, musikundervisere og musikformidlere.
Egmont fonden
Egmont Fonden udvikler ideer og tager initiativer med det formål at bidrage til samfundsmæssige løsninger. Det er ofte nødvendigt med længerevarende projekter, når visioner skal omsættes til viden, realiseres i konkrete projekter og frembringe resultater, der gør en forskel. Derfor er det langsigtede perspektiv en vigtig del af Fondens projektkultur.Egmont Fonden vægter dokumentation eller systematisering af erfaringer højt i egne såvel som i eksterne projekter. Først og fremmest fordi der kan konstateres et øget krav i forbindelse med forankring af projekter, men også fordi der generelt stilles større krav om dokumentation, såfremt nye metoder og modeller skal implementeres.
EGV Fonden
EGV støtter aktiviteter som på forskellige måder bidrager til at forbedre forholdene for dårligt stillede gamle mennesker i Danmark.
Ellehammerfonden
Ellehammerfonden er stiftet af fabrikant Hans Ellehammer til minde om hans far opfinderen J.C.H. Ellehammer.   Fonden støtter tekniske museer, flymuseer o. lign. i Danmark. Fonden støtter også velgørende og almennyttige formål, navnlig til udvikling af de tekniske videnskaber.
En god omvej
EN GOD OMVEJ- er vejen til et sjovere og sundere liv   EN GOD OMVEJ er en invitation og et tilbud til landets kommuner om at være med til at udvikle de mest kreative tiltag i lokalområdet, som kan invitere til leg og bevægelse i det fri.   EN GOD OMVEJ kan være en sjov, anderledes og udfordrende løbesti, et inviterende motorikområde ved en indgangsdør eller en interaktiv forhindringsbane, som rummer mange muligheder for bevægelse ......... eller noget helt andet.   EN GOD OMVEJ handler om det kreative, det overraskende og eksemplet, der kan kopieres af de mange, så der kan komme gang i den sunde og fysiske bevægelse overalt i landet.   Realdania og Lokale- og Anlægsfonden har afsat en pulje på 15,5 mio. kr. til udvikling og realisering af de bedste forslag. Det samlede budget er på lidt over 22 mio. kr. og handler også om en 24-timers workshop og en forskningsbaseret evaluering.
Energi Fyns Almene Fond
Energi Fyn stiftede den 19. april 2005 de to fonde: Energi Fyns Almene Fond og Energi Fyns Udviklingsfond - se separat beskrivelse her i Tilskudsbasen.   Med fondene ønsker Energi Fyn at hjælpe gode idéer og initiativer på vej, så de kan være til glæde for hele det fynske samfund og til gavn for regionens udvikling. Energi Fyns Almene Fond.
Ensembler, orkestre, bands og kors virksomhed
Statens Kunstråd kan ifølge musikloven give tilskud til professionelle orkestres, bands, kors og ensemblers virksomhed - bortset herfra er landsdelsorkestrene.
Erda og Christian Schrøders Fond
Fonden har til formål at støtte det aktive musikliv i Danmark og i særlig grad amatørmusiklivet. Professionelle projekter støttes kun undtagelsesvist.
Etablering af lokale integrationspartnerskaber
Det overordnede formål med puljen er at styrke kommunernes integrationsindsats gennem etablering af lokale integrationspartnerskaber. Integration af herboende udlændinge kan ikke løses alene af den offentlige sektor. Både den offentlige og den private sektor bærer et ansvar for, at integrationen lykkes. Opgaven kan bedst løses i fællesskab mellem kommuner og den private sektor. Fællesskabet giver en synergieffekt, som kan afføde nye idéer.
Etablering af nye udstillingssteder
Statens Kunstråds Billedkunstudvalg ønsker at støtte helt nye udstillingssteder, der repræsenterer nye tendenser og initiativer og som retter sig mod vækstlaget.
Etniske kvinders beskæftigelse og iværksætteri
Kvindeprogrammets overordnede formål er at bidrage til, at flere etniske minoritetskvinder bliver aktive medborgere i det danske samfund. Programmet omfatter en række initiativer, der skal styrke kvindernes muligheder for at komme i arbejde, få en uddannelse og deltage i idræts- og foreningslivet. Samtidig skal initiativerne give kvinderne bedre muligheder for at fremme deres børns integration og udvikling i bred forstand.
EU 7. Rammeprogam - Netværkspuljen til større EU-satsninger
Offentlige og private aktører, der sammen vil forberede og koordinere dansk deltagelse i EU’s større forskningssatsninger og danne netværk med henblik på at skrive en ansøgning til FP7, kan søge støtte via Det Strategiske Forskningsråds (DSF) pulje.
EU 7. Rammeprogram - COOPERATION- 1. særprogram
COOPERATION er det 1. særprogram under EUs 7. Rammeprogram og er opdelt i 10 temaer. Hvert tema har sit eget budget og egne prioriteringer i forskningsemner. Tværgående aktiviteter og fælles indkaldelser efter projektforslag skal sikre sammenhæng mellem de forskellige temaer. De 10 temaer er: Sundhed Fødevarer, landbrug og bioteknologi Informations- og kommunikationsteknologier Nanovidenskab og -teknologi, materialer og nye produktionsteknologier Energi Miljø, herunder klima Transport, herunder luftfart Samfundesvidenskab og humaniora Rumfart Sikkerhed
EU 7. Rammeprogram - forprojekter for små og mellemstore virksomheder
Forprojekter til EU's 7. rammeprogram (EU-forprojekter) er et tilbud til små og mellemstore virksomheder, der gerne vil deltage i et fælleseuropæisk projekt under EU's rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling.   Ordningen medfinansierer det forberedende arbejde med at skrive en EU-ansøgning til EU's 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (FP7). Det omfatter fx. udgifter til at definere virksomhedens projektidé, til at finde de rette partnere og til at skrive ansøgningen.   Et EU-forprojekt skal vare mindst en måned og højst ét år. Der kan derfor ikke bevilges penge til at skrive en ansøgning, hvis der er mindre end én måned til ansøgningsfristen fra ansøgningen er behandlet.    
EU 7. Rammeprogram - Koordinatorpuljen
Puljen finansierer en del af de udgifter, som koordinatoren har i tidsrummet, efter at EU har givet tilsagn om medfinansiering af projektet, og inden kontrakten med Europa-Kommissionen og de deltagende parter foreligger.
EU 7. Rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration
EU's 7. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FP7) støtter forskning og udvikling med 380 milliarder kroner.    Spændvidden i EU's 7. rammeprogram (FP7) er stor. Fra banebrydende sundhedsprojekter over individuelle stipendier til særlige muligheder for virksomheder.
EU 7. Rammeprogram -forprojekt -START-midler for forskere
Ordningen medfinansierer arbejdet med at forberede og skrive en ansøgning til EU.
EU 7. Rammeprogram JTI – Fælles teknologiinitiativer
Formålet er at udbygge offentlig-private forskningspartnerskaber og styrke markedsbetingelserne for erhvervslivets forskning og innovation. Det overordnede sigte er således også at opretholde og styrke Europas konkurrenceevne. Samtidig ønsker man at optimere anvendelsen af offentlige midler til nationale og internationale forskningsprogrammer og forskningsinfrastruktur.  JTI’erne er overbygninger på nogle af de Europæiske teknologiplatforme, hvor betydelige offentlige og private investeringer er nødvendige for at gennemføre platformens forskningsstrategi.
EU 7. Rammeprogram: Tilskud til at forberede en ansøgning
Der er tre ordninger, som kan støtte danske ansøgere af midler fra EU's rammeprogrammer for forskning (FP7) økonomisk. Desuden kan danske koordinatorer søge støtte til perioden fra et projekt er godkendt, til kontrakten er i hus. EuroCenter rådgiver og informerer om alle fire ordninger.   EU-forprojekter til små og mellemstore virksomheder (SMV) START-midler – fortrinsvis til offentligt ansatte forskere Koordinatorpuljen - tilskud til de særligt store omkostninger, der er forbundet med at være koordinator
Europa for Borgerne
Europa for Borgerne”, der bl.a. støtter forsknings- og udvekslingsprojekter, der skal bringe Europa tættere på borgerne og fremme aktivt borgerskab. Programmet er bredt og dækker alle områder inden for det civile samfund. Bl.a. fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og organisationer, som er aktive inden for frivilligt arbejde, og amatørsport.   Programmet løber fra 2007-2013 og har et samlet budget på 215 mio. € (ca. 1,6 mia. kr.). I forhold til det hidtidige program udvides ”Europa for Borgerne 2007-2013” med nye støttemuligheder.
EUs Kulturprogram - Kultur
EU’s Kulturprogram ”KULTUR” skal være et sammenhængende, globalt og komplet redskab til multikulturelt samarbejde i Europa, og skal aktivt bidrage til udviklingen af en europæisk identitet på græsrodsniveau.   Programmets mål er at fremme det kulturelle felt der er fælles for borgerne i Europa, og som bygger på en fælles kulturel arv, med henblik på at fremme udviklingen af et europæisk medborgerskab.”  Dette skal ske gennem støtte til udvikling af kulturelle samarbejdsprojekter mellem skabende kunstnere, kulturaktører og kulturelle institutioner i de lande der deltager i programmet.
EU's sundhedsprogram - 2008-2013
EU's Sundhedsprogram har til formål at supplere, støtte og øge værdien af medlemsstaternes politikker og bidrage til at forbedre solidariteten og velstanden i EU.   Programmets mål er forbedring af borgernes sundhedssikkerhed, fremme af sundheden, herunder mindskelse af uligheder på sundhedsområdet, og udarbejdelse og formidling af information og viden om sundhed.   Sundhedsprogrammet lægger især vægt på at kunne reagere mod epidemier o.lign, mindske uligheder medlemslandene imellem og udarbejde og formidle information om sundhed.   Programmet har et budget er på 321,5 mio. euro (2,4 mia. kr.)
Fabrikant Mads Clausens Fond
Fondens formål er at yde almenvelgørende økonomisk støtte: · i uddannelses- og forskningsøjemed til videnskabelige institutioner, skoler, kollegier · biblioteker m.v.· til fremme af dansk kulturel virksomhed i ind- eller udland· til velgørende foreninger og institutioner· til andre almennyttige formål efter bestyrelsens skøn
Familien Hede Nielsen Fond
Støtte til kulturelle, videnskabelige, sociale og uddannelsesmæssige formål. Støtte til studier og arbejde i udlandet og fremme af industri og handel.
Fastholdelse af nydanskere på arbejdsmarkedet
Puljens formål er at fastholde de svageste og dårligst kvalificerede nydanskeres tilknytning til arbejdsmarkedet samt at fremme arbejdsmarkedstilknytningen for nydanskere med helbredsproblemer.
FilmFyn
FilmFyn investerer i film- og tv-produktioner op til 50 % af den omsætning, en producent forbruger inden for regionen.   FilmFyn indgår normalt i tilbagebetalingen i en prioritet efter producentens egenkapital og følger i øvrigt Det Danske Filminstituts regler og støttevilkår.    
Fionia Fond
Fondens formål er at støtte større projekter, der fremmer den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling primært på Fyn og i Trekantområdet. Fionia Fond ønsker at deltage aktivt både i regionens og lokalområdernes udvikling. Projekterne skal komme så mange som muligt til gode i Fionia Banks markedsområde.
FLS Industries A/S Gavefond
Fonden har til formål - at yde bidrag til humanitært arbejde, herunder støtte til syge og handicappede. - at støtte projekter af national eller kulturel karakter samt naturbevarende og miljømæssige initiativer og projekter. - at støtte uddannelse hovedsageligt med erhvervsmæssigt sigte, forskning og udvikling, og andre lignende formål af almenvelgørende og almennyttig karakter.
FOAs Pædagogiske Udviklingsfond - PUF
PUF har til formål at støtte udviklingsarbejde, projekter og forskning, som belyser betydningen af ophold i alle dag- og døgntilbud for børn, unge og voksne, herunder rammernes betydning.
Fonden af 17.12.1981
Fonden støtter forskning inden for sygdomsbekæmpelse og hjælpeorganisationer.   Fondens formål er således delt op i to kategorier:1. Sygdomsbekæmpelse2. Hjælpeorganisationer
Fonden af 1982
Fondens formål er at medvirke til forebyggende arbejde for børn og unge under 23 år - fortrinsvis over for kriminelle eller kriminalitetstruede fra hovedstadsområdet.
Fonden til markedsføring af Danmark
Fonden til Markedsføring af Danmark yder økonomisk støtte til større initiativer og begivenheder, der bidrager til at markedsføre Danmark over for udlandet. Det kan f.eks. være konferencer, kampagner og udstillinger, der har til formål at øge omverdenens kendskab til Danmarks styrker, kompetencer og værdier inden for forskellige områder.   Hensigten er, at de støttede initiativer skal tiltrække udlandets opmærksomhed, så antallet af udenlandske besøgende til Danmark øges, og Danmark opnår positiv omtale i udlandet – enten gennem udenlandske fagfolk eller journalister.   Fonden har dog mulighed for at støtte aktiviteter, der foregår i udlandet, men kun hvis aktiviteterne ikke i forvejen varetages af eksisterende institutioner på eksport- og investeringsfremmeområdet.
Fondet for Dansk-Islandsk Samarbejde
Fondet for Dansk-Islandsk Samarbejde har til formål at bidrage til forståelse og samarbejde mellem Danmark og Island på kulturelle og andre områder. Fondet har desuden en særlig forpligtelse til at støtte det danske sprog i Island.
Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde
Fondets formål er at bidrage til øget forståelse og samarbejde mellem Norge og Danmark på kulturelle og andre områder.
Fondet for Dansk-svensk Samarbejde
Fondet bidrager til øget forståelse og samarbejde mellem Danmark og Sverige på kulturelle og andre områder.
Forældresamarbejde i dagtilbud
Puljen har til formål at styrke forældreinddragelsen af nydanske forældre gennem udvikling og afprøvning af nye metoder til forældresamarbejdet med fokus på de særlige udfordringer, der kan opstå i samarbejdet med de nydanske forældre, med henblik på at styrke de tosprogede småbørns personlige, sociale og sproglige kompetencer.
Forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder
Formålet med puljen er at forebygge kriminalitet blandt børn og unge i socialt udsatte boligområder.
Forebyggelsesfonden
Det overordnede mål med fonden er at støtte projekter, der forebygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning.
Foreningen for Verdensmusik i Danmark
At støtte den professionelle verdensmusik med base i Danmark og professionelle efteruddannelsesaktiviteter.
Foreningen Østifterne
er at virke til fremme af blandt andet skadeforebyggende aktiviteter, forskning i skadeforebyggelse, uddannelse, humanitære støtte- og hjælpeaktiviteter samt i øvrigt at yde støtte til almennyttige formål inden for Nykredit-koncernens interesseområde.
Foreningsmentorer
Puljens formål er at understøtte deltagelse af unge med tokulturel baggrund i det brede danske foreningsliv via rekruttering og uddannelse af foreningsmentorer. Foreningsmentorerne skal fungere som bindeled mellem børn, unge, forældre, foreninger og relevante lokale aktører som kommuner, politi, SSP, boligorganisationer m.v.
Forfattercentrum
Forfattercentrum giver støtte til forfatteres honorarer ved enkeltstående oplæsningsarrangementer, hvor forfattere inden for alle genrer, som dækkes af Statens Kunstråds Litteraturudvalg, præsenterer egne værker.
Formidling af billedkunst internationalt
Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalgs ønsker med denne pulje generelt af fremme formidlingen af dansk kunst i udlandet og udenlandsk kunst i Danmark herunder støtte til produktion og oversættelse af tekster, som reflekteret sætter dansk kunst ind i en global sammenhæng.
Fornyelsesfonden
Fornyelsesfondens formål er at understøtte grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, særligt i små og mellemstore virksomheder.   Fornyelsesfonden er etableret på baggrund af en række samfundsmæssige udviklinger og tendenser: Den økonomiske afmatning: Krisen, som har ramt Danmark og resten af verden, er det kraftigste tilbageslag i adskillige årtier. Ledigheden er steget og mange af de arbejdspladser, der nedlægges under den økonomiske afmatning, kan ikke forventes at komme igen, når økonomien vender. Lavvækst i produktiviteten og behov for innovation: Oven i den aktuelle krise har Danmark den udfordring, at produktivitetsvæksten siden midten af 1990’erne har været blandt de laveste i OECD-området. Danmark er samtidig faldet ned af ranglisten over de mest innovative lande i verden de seneste år. Stigende velfærdsmæssige udfordringer: De kommende årtier står Danmark som resten af den vestlige verden overfor store udfordringer på velfærdsområdet. Bl.a. medfører den demografiske udvikling, at statens velfærdsudgifter stiger, samtidig med at finansieringsgrundlaget falder. Hertil kommer, at befolkningens kvalitetskrav til velfærdsydelser stiger. Stigende fokus på klima og miljø: Også på klima- og miljøområdet er de samfundsmæssige udfordringer store de kommende årtier. Globalt og nationalt har man bl.a. sat mål for at reducere miljøbelastningen og udledningen af drivhusgasser. Fornyelsesfonden skal forbedre rammerne for, at danske virksomheder kan udnytte det erhvervsmæssige potentiale i ovenstående generelle tendenser.
Forskning til fordel for små og mellemstore virksomheder
Forskning til fordel for små og mellemstore virksomheder giver tilskud til små og mellemstore virksomheders outsourcing af forskningsopgaver. 
Forskningsmidler til projekter om smitsomme sygdomme
Det europæiske netværk EMIDA ERA-Nettet åbner for elektronisk fremsendelse af ansøgninger til fælles europæiske projekter inden for smitsomme sygdomme i landbruget og akvakulturen.   Fødevareministeriet afsætter nu 11.2 millioner kroner til at støtte danske forskeres deltagelse i fælles europæiske forskningssamarbejdsprojekter inden for smitsomme sygdomme i landbruget og akvakulturen.
Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK)
Det Frie Forskningsråd for Kultur og Kommunikation kan støtte forskere, der arbejder videnskabeligt inden for fagområderne musikvidenskab, kunsthistorie, arkitekturvidenskab, film- og medievidenskab, humanistisk IKT, litteraturvidenskab, teatervidenskab, sprogvidenskab, filologi, historie, arkæologi, antropologi, etnografi, etnologi, folkloristik, eskimologi, filosofi, idé- og videnskabshistorie, teologi, religionsvidenskab, pædagogik, psykologi samt andre tilgrænsende humanistiske discipliner.
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)
Det Frie Forskningsråd Samfund og Erhverv (FSE) kan støtte forskere, der arbejder inden for det samfundsvidenskabelige område. FSE dækker følgende hoveddiscipliner: økonomi, sociologi, politologi og retsvidenskab og de samfundsvidenskabelige aspekter af en række tværgående temaer (f.eks. udviklingsforskning, kønsforskning, kulturgeografi).
Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom (FSS)
Det Frie Forskningsråd Sundhed og Sygdom (FSS) kan støtte forskere, der arbejder med alle aspekter af såvel grundvidenskabelig som klinisk og samfundsmedicinsk forskning rettet mod menneskers sundhed og sygdom. Rådet støtter forskning baseret på forskernes egne initiativer.
Forstærket indsats mod æres relaterede konflikter
Der er de seneste år taget en række initiativer, der skal medvirke til at bekæmpe tvangsægteskaber og æres relaterede konflikter. Initiativerne omfatter bl.a. etablering af bosteder, rådgivningsinstanser, informationsindsatser og debatskabende arrangementer.   Puljen vedrørende en forstærket indsats mod æres relaterede konflikter har på den baggrund til formål at forstærke indsatsen til forebyggelse af æres relaterede konflikter og at hjælpe ofrene for æres relaterede konflikter yderligere. Puljen vedrørende en forstærket indsats mod æres relaterede konflikter har som overordnede fokusområder at forebygge æres relaterede konflikter og at hjælpe ofrene for æres relaterede konflikter.
Fredsfonden
Fredsfonden yder primært støtte til græsrodsprojekter. Menneskerettigheder og spørgsmål omkring etniske mindretal prioriteres højt.
Fremkommelighedspuljen
Puljemidlerne tildeles projekter med initiativer og innovative tiltag, der kan gøre kollektiv bustrafik mere konkurrencedygtig og attraktiv, ved enten at øge bussernes fremkommelighed eller at forbedre sammenhængen og lette passagerernes skift mellem transportmidler, herunder på terminaler.
Fremme af ligebehandling og bekæmpelse af diskrimination
Puljens formål er at medvirke til, at færre bliver diskriminerede eller føler sig diskriminerede. Dette skal ske ved at fremme oplysning, viden og bevidsthed omkring direkte eller indirekte diskriminerede adfærd, regler, og strukturer mv., fremme dialog samt fremme forståelsen for og accepten af ligebehandling og mangfoldighed.   Undersøgelser har vist, at der i dag er mange personer med anden etnisk baggrund end dansk, der føler sig udsat for diskrimination i f.eks. arbejdslivet, i den offentlige debat, ved adgangen til diskoteker mv. Selvom undersøgelser også viser, at andelen af personer der føler sig diskriminerede, er faldende, er det stadig et område, hvor det er nødvendigt med en indsats rettet mod diskriminationen og hen imod et rummeligt samfund med plads til alle.   Diskrimination på grund af race eller etnisk oprindelse kan være en væsentlig barriere for den enkelte borgers samfundsdeltagelse. Diskrimination og racisme kan undergrave sammenhængskraften og modvirke en vellykket integration. Og diskrimination kan fremme en følelse af eksklusion, som i sidste ende kan skabe grobund for ekstremisme og radikalisering.   Diskriminationen kan have mange årsager og udspring, den kan foregå mellem majoriteten og minoriteterne, men også mellem minoriteterne. Diskriminationen kan være direkte i form af diskriminerende adfærd og behandling. Diskrimination kan også være indirekte i form regler, betingelser, praksis, og strukturer mv., der i praksis og på et ikke sagligt grundlag stiller visse grupper ringere end andre. Endelige kan oplevet diskrimination også bunde i misforståelser, fejlfortolkninger eller mangel på dialog.
Friluftsrådet - Tips- og lottomidler til friluftslivet
Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv og naturforståelse under hensyntagen til natur og miljø.
G E C Gads Fond
Fonden har til formål at fortsætte virksomheden med forlag og boglader, samt at uddele en del af overskuddet til videnskabelige og kirkelige formål.
Gangstedfonden
Fonden har til formål at støtte: Sygdom og sygdomsbekæmpelse - Børn og unge - Humaniora - Jura - Anden samfundsforskning.
Genbrug til Syd-ordningen
Genbrug til syd har til formål at støtte social og økonomisk udvikling i udviklingslandene.
Gigtforeningens forskningsråd
Gigtforeningens forskningsråds formål er at støtte forskningsprojekter indenfor en lang række områder, og forskningen omfatter både grundforskning og klinisk anvendt forskning. Det er fælles for Forskningsrådets projekter, at de alle har relevans for både børn og voksne med gigt.   De emner, som bliver belyst ved grundforskning, kan f.eks. være gigtbetændelse, smerter, muskelfysiologi og biomekanik. Inden for den klinisk anvendte forskning drejer det sig blandt andet om diagnostiske, forebyggende og behandlingsmæssige tiltag inden for leddegigt, slidgigt, rygsygdomme og børnegigt.
Gigtforeningens udviklingspulje
Formålet med udviklingspuljen er at styrke Gigtforeningens muligheder for at støtte og igangsætte undersøgelser, udredninger og projekter, der er anvendelsesorienterede og igangsættende.
Giro 413
Ideen med Giro 413 er og har altid været at samle penge ind til socialt dårligt stillede børn og unge. Formålet er derfor at støtte aktiviteter, projekter og events for socialt dårligt stillede børn og unge under 18 år.
Glashandler Johan Franz Ronges Fond
Fondet har til formål at støtte kunstneres og håndværkeres udvikling og uddannelse samt hjælp til at genvinde tabt arbejdsevne.
GN Store Nord Fondet
Fondets formål er at give støtte til videnskabelige, tekniske, nationale, almenvelgørende og humane formål, som efter Bestyrelsens skøn må anses for samfundsmæssigt betydningsfuldt at bidrage til.
Græsrodsfonden
Græsrodsfondens formål er at give støtte til fortrinsvis græsrodsinitiativer og folkelige bevægelser, der arbejder for:   - Ligeberettigelse og det enkelte menneskes frie selvbestemmelse - Den demokratiske og folkelige debat - Økologisk ligevægt - Fælleseje af jord og produktionsmidler - Mellemfolkelig forståelse på græsrodsplan
Grøn ordning
Kommuner kan søge om tilskud til initiativer, som skal fremme lokal accept af nye vindmøller på land.
Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd
Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd er oprettet i 1997 af Grønlands Hjemmestyre inden for Landsstyreområdet Sundhed, Miljø og Forskning og ligger i dag under Departementet Sundhed. Rådets formål er at styrke Grønlands sundhedsforskning samt bidrage til den offentlige debat om forskning.
Grønne indkøb
Kommuner, regioner, statslige institutioner og selvejende institutioner, som vil omlægge til økologiske fødevarer kan søge om tilskud.   Med ordningen "Grønne indkøb" er målet at styrke grundlaget for et offentligt privat samspil om udviklingen af politik, indkøb og forbrug indenfor økologi. Målet er ligeledes, at omlægningen til økologiske fødevareindkøb sker under hensyntagen til brugernes ønsker til kostens kvalitet. Ordningen er en del af innovationsloven, som har til formål at styrke og fremme udvikling, fornyelse og forskning inden for fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren.
Grosserer A.V. Lykfeldt og hustrus Legat
At yde støtte til lægevidenskabelig forskning af sygdomme, der medfører fysisk handicap, såsom sclerose, spastisk lammelse, cancer- og hjertesygdomme - samt direkte og ved gaver til institutioner og lignende at yde støtte til bedring af handicappedes levevilkår.
Grundfinansiering for etablerede frivilligcentre
Formålet med puljen er at sikre en grundbevilling til drift af alle etablerede frivilligcentre i Danmark. Et frivilligcenter arbejder lokalt, og almindeligvis dækker frivilligcentret en kommune. Frivilligcentrets formål er at være til gavn for det frivillige arbejde med socialt sigte og gøre det mere synligt for de borgere, som ønsker at få hjælp eller lave frivilligt arbejde.
Grundtvig Workshops for borgere i Europa
Workshops i udlandet for ganske almindelige mennesker. Over 200 Grundtvig Workshops arrangeres for borgere i Europa i år. Alle deltagerudgifter dækkes af EU-tilskud.   Formålet er at bringe borgere fra forskellige europæiske lande sammen til en workshop, hvor de beskæftiger sig med et fælles tema i 5-10 dage. Temaerne dækker et meget bredt spektrum: Fx finske puslespil, interreligiøsitet i Tyskland, digital fortælleteknik i Frankrig, dukketeater i Rumænien og sølvsmykker i Tyrkiet. 'Ganske almindelige' voksne med lærelyst har her en unik mulighed for at mødes i et udland med personer fra andre lande om et tema, som de finder relevant og ønsker at deltage i en workshop om.   Er det for godt til at være sandt? Måske, men ordningen er led i EU-Kommissionens strategi om livslang læring for alle i Europa, hvis mål bl.a. er, at alle borgere bør få mindst en 'faglig' oplevelse i et andet europæisk land. Grundtvig Workshop tilbuddet er i hvert fald et skub i retning af at nå dette mål.  
Handicappuljen - ferie-, koloni- og kursusvirksomhed for børn og unge under 25 år og deres forældre
Koloniophold, familieferier og kursusvirksomhed for handicappede børn og unge under 25 år og deres forældre.
Harboefonden
Harboefondens formål er at støtte den fri forskning inden for kræftdiagnostik, andre videnskabelige formål, sygeplejerpersonalets videreuddannelse, omsorg for ældre, der er i økonomisk trange kår og andre almennyttige formål.
HEG Fonden
At støtte lægevidenskabelig forskning, kunst og videnskab. Støtte og lån til dansk filmproduktion, samt erhvervslivets fremme eller velgørende formål.
Hjerteforeningen
Hjerteforeningen yder støtte til forskning. For at opnå støtte er det en betingelse, at den videnskabelige forskning ligger indenfor Hjerteforeningens formål:   at støtte videnskabelig forskning i hjerte- og kredsløbssygdomme, deres årsager, forebyggelse og behandling at forebygge hjerte- og kredsløbssygdomme gennem oplysning og sundhedspædagogiske aktiviteter.
Højskolepuljen - 2009
Danske højskoler kan søge tilskud til elever fra de tolv senest optagne EU-medlemslande. Formålet med puljen er at knytte tættere bånd mellem danskere og unge fra de nyeste EU-medlemslande, og at styrke fællesskab og aktivt medborgerskab i EU.
Honorarstøtte til rytmiske spillesteder
Statens Kunstråds Musikudvalg kan efter musikloven inden for en særskilt beløbsramme give tilskud til rytmiske spillesteder til udgifter forbundet med musikdriften. Honorarstøtte gives som tilskud til musikerhonorarer ved afholdelse af koncerter på rytmiske spillesteder og i musikforeninger.
Huskunstnerordningen
Formålet med ordningen er at fremme børn og unges møde med kunst og give dem et indblik i den professionelle kunstneriske proces gennem projekter af kortere eller længere varighed.
I kanten af arbejdsmarkedet
Puljen i kanten af arbejdsmarkedet har overordnet til formål at støtte beskæftigelsesfremmende initiativer for de svageste ledige, f.eks. langvarigt ledige der mangler sociale kompetencer eller har uklarhed om deres generelle kompetencer, langvarigt ledige indvandrere, yngre kontanthjælpsmodtagere eller personer, hvis sygdomsbillede vanskeliggør en aktiv beskæftigelsesindsats.   Med denne pulje holdes direkte fokus på de svageste og deres særlige udfordringer. 
Ideer for livet Fonden
At yde støtte til enkeltpersoner, foreninger, organisationer og institutioner, som yder en frivillig indsats for at opnå et trygt og mere venligt samfund for børn og unge i Danmark. Der er særlig fokus på kriminalpræventivt arbejde.
Illum Fondet
Fondet er oprettet til gavn for erhvervsmæssige, videnskabelige, tekniske, arkitektoniske og kunstneriske formål, samt andre samfundsgavnlige formål.
Informations-, dokumentations- og publikationsvirksomhed (musik)
Statens Kunstråd kan ifølge musikloven yde støtte til informations-, dokumentations- og publikationsvirksomhed.
Inga og Axel Sperlings Tennislegat
Legatets formål er at medvirke til at fremme dansk tennis.
Initiativer for personer med handicap
Satspuljepartierne har afsat midler til initiativer, der kan fremme, at personer med handicap opnår eller bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet. Initiativer/projekter skal være rettet mod personer med handicap i den arbejdsmarkedsparate alder, som har svært ved at opnå eller fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet. 
Integrationsindsats overfor nydanske børn og unge i udsatte boligområder (Hotspot)
Midler fra puljen gives i støtte til såkaldte Hotspot-projekter i udsatte boligområder med en høj andel af nydanske beboere.
Integrationspulje - Skole-hjemvejledere
Med puljen ønsker ministeriet at etablere en skole-hjemvejlederfunktion på udvalgte skoler med over 10 % tosprogede elever.   Skole-hjemvejlederens opgave er at styrke dialogen og samarbejdet mellem skolen og hjemmet med henblik på at styrke tosprogede elevers faglighed og integration. Skole-hjemvejlederen er en ressourceperson, der kan vejlede og støtte kolleger, skoleledelse og forældre med skole-hjem samarbejdet med nydanske forældre. Skole-hjemvejlederen har ingen undervisningsopgaver, og funktionen kan varetages af lærere, pædagoger eller andre relevante videnspersoner.   Skole-hjemvejlederen skal medvirke til at sætte fokus på skole-hjem samarbejdet bredt på skolen dog med fokus på de særlige udfordringer, som skoleledelse og lærere kan stå over for ved inddragelse af nydanske forældre.
International teaterudveksling
Tilskudordningen støtter udvekslingen af danske og udenlandske kunstnere og deres produktioner.
Internetfora for unge om demokrati og medborgerskab
Formålet med puljen er at yde støtte til hjemmesider og anden aktivitet på internettet, som kan give unge ressourcer og kompetencer til demokratisk deltagelse, medborgerskab og modvirkning af polarisering og lignende.
Interreg IV
EUs Interreg IV program er det fjerde i rækken, spænder over perioden 2007 til 2013. Programmet minder meget om forgængeren ’Interreg III’, men der lægges fx i det nye program større vægt på grænseoverskridende aktiviteter.   Programmet har tre dele som er relevante for Danmark, de kaldes henholdsvis A, B og C. Hvor A og B er bundet til samarbejde mellem regioner, der ligger tæt på hinanden, gælder C for hele Europa.   Projekterne skal være tværnationale (A og B) eller europæiske (C) både i ånd og udformning. Således kræves der fx etablerede partnerskaber med partnere fra minimum tre forskellige lande (dette gælder dog ikke for projekter under Interreg IV A).
J L Fondet - Lauritzen Fonden
Fondet har til formål at virke for Danmarks anseelse ved fremme og udvikling af dansk søfart og dansk foretagsomhed. Desuden har fondet til formål at støtte dansk kultur, nordisk og internationalt samarbejde samt kulturelle, sociale, humanitære og oplysende aktiviteter.   Fonden støtter et bredt spekter af projektemner inden for dansk erhvervsliv, herunder søfart, det kulturelle og sociale område samt humanitært arbejde. Ligeledes kan projekter vedrørende nordisk og internationalt samarbejde opnå støtte. Desuden støtter fondet uddannelse og studierejser for personer med tilknytning til Lauritzen-gruppen.
Jubilæumsfonden af 12. august 1973
Jubilæumsfndens formål er ved gave, lån eller anden måde at yde økonomisk hjælp eller støtte til kristne fællesskaber og - initiativer, foreninger, institutioner eller lignende moralsk opbyggende aktiviteter, der har almennyttige eller almen velgørende formål og som efter bestyrelsens skøn fortjener fondens støtte.
Jyllands-Postens Fond
Fondens sekundære formål er at yde støtte til løsning af sociale, kulturelle eller andre samfundsmæssige opgaver, der tjener opretholdelse af en liberaldemokratisk samfundsorden i Danmark. En sådan støtte skal fortrinsvis gives på områder, hvor det offentlig ikke har mulighed for at yde støtte i tilstrækkeligt omfang.
Jytte og Knud Vagn Thoustrup Nielsens Fond
Boet efter tømrermester Knud Vagn Thoustrup Nielsen og dennes hustru har i år 2000 stiftet et fond, som yder økonomisk støtte til behandling af dyr. Fondens formål er efter afdødes ønsker bl.a. at yde økonomisk støtte til behandling af dyr.
Kavlifondet
Fondet yder støtte til almennyttige formål inden for forskning, kultur og humanitært arbejde.
Kloge m2 puljen
Realkredit Danmarks Kloge m2 Pulje støtter skoler, der vil skabe inspirerende og motiverende rammer for eleverne.
Klub- og værestedspuljen, Lokale- og Anlægsfonden
Nybyggeri, ud- og ombygning af klublokaler og væresteder til idræts-, kultur- og fritidsformål samt køb af mindre ejendom til dette formål. Det er dog ikke tilstrækkeligt at ombygge et klublokale eller værested, der skal også være en betragtelig kvadratmeterudvidelse. Multibaner, træningspavilloner samt tilgængelighed/handicapforhold har også mulighed for at opnå støtte i Puljen.
Knud Højgaards Fond
Erhvervsmæssige, kulturelle, videnskabelige, sociale og kunstneriske formål til bedste for Danmark og dets befolkning og i forbindelse hermed at bidrage til dansk ungdoms dygtiggørelse og uddannelse.
Købmand Sven Hansen og hustru Ina Hansens Fond
Forskning, lægevidenskabelige, almennyttige og sociale formål.
KODA’S kollektive båndmidler
Kulturministeriet har bestemt, at de kollektive midler kun må anvendes til følgende formål:Støtte af enkelte ophavsmænd og kunstnere inden for alle genrer, herunder navnlig de, som yder væsentlige og nyskabende bidrag til dansk musik og film, men som ikke har mulighed for at leve af deres kunstneriske virksomhed. Støtte til indspilning af cd'er, film og videogrammer inden for alle genrer i tilfælde, hvor der må forventes vanskeligheder med at få dækket udgivelses- og distributionsomkostninger mv. gennem bl.a. salgsindtægter. Støtte i særlige tilfælde af andre projekter og formål af almen kulturel karakter, herunder uddannelsesformål.
Kommunale billedkunstråd
Statens Kunstråds Billedkunstudvalg ønsker at opprioritere støtten til de kommunale billedkunstråd og ser gerne, at der blev nedsat flere kommunale billedkunstudvalg.
Kommuners refusion for køb af børne- og voksen opsøgende forestillinger
Formålet er at sikre sig, at de forestillinger, der bliver købt af kommunerne er godkendte som professionel scenekunst.
Kompetenceudvikling i botilbud
Formålet med puljen er at skabe bedre livsvilkår for beboere i botilbud gennem kvalitets- og kompetenceudviklingsinitiativer målrettet botilbuddenes medarbejdere og ledelse.
Koncertvirksomhed
Statens Kunstråd kan ifølge musikloven give tilskud til koncertvirksomhed, herunder musikforeninger, koncertforeninger, musikfestivaler og koncertrækker.
Kong Christian den Tiendes Fond
Fonden støtter dels udforskning, forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme og dels kulturelle formål. Af det beløb, der er til rådighed, ydes ca. 2/3 til medicinske formål og ca. 1/3 til kulturelle formål.
Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle Formål
Det er fondens formål at støtte humanitære og kulturelle formål.   Tilskud ydes bl.a. ikke til: Rent forskningsmæssige formål, rejseudgifter til deltagelse i kongresser o.l., anskaffelse af musikinstrumenter o.l.   Endvidere ydes tilskud normalt ikke til formål af udpræget lokal karakter, til tidsskrifter eller til studieformål under uddannelsen.
Kraks Fond
Kraks Fonds har til formål at gavne og støtte personer, institutioner eller foretagender, der - hvad enten de lever eller virker i Danmark eller udlandet - i deres virksomhed efter bestyrelsens skøn virker til bedste for dansk handel og industri.
Kulturarvsstyrelsen - Bevaring
Bevaringspuljen støtter særlige indsatser for forbedring af bevaringsforholdene og samlingernes bevaringstilstand.
Kulturarvsstyrelsen - Elektronisk registrering
Kulturarvsstyrelsen kan yde tilskud til elektronisk registrering af samlinger på museer fra en pulje under regeringens Kulturbevaringsplan. Formålet er en permanent opgradering af museernes praksis for registrering og indberetning til de to centrale registre for ”løs kulturarv”, Museernes Samlinger og Kunstindeks Danmark (KID).  
Kulturarvsstyrelsen - E-museum
Formålet med puljen er at øge mængden og tilgængeligheden af museers og science centres netbaserede undervisningsmaterialer.
Kulturarvsstyrelsen - International erfaringsudveksling og kompetencegivende efteruddannelse
Hensigten med puljen er at kvalificere og styrke formidlingskompetencerne hos danske museumsformidlere gennem international erfaringsudveksling og kompetencegivende efteruddannelse.
Kulturarvsstyrelsen - Støtte
Statslige og statsanerkendte museer kan søge om støtte til: forskningsprojekter frikøb i forbindelse med forskning publicering af forskningsresultater erhvervelser til samlingen studierejser fra den årlige bevilling, der er knyttet til museumslovens §16, stk. 2 . Der ydes også støtte til løsning af fællesopgaver.
Kulturfonden Danmark-Grønland
Kulturfonden Danmark-Grønland har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem Grønland og den øvrige del af det danske rige samt at yde økonomiske hjælp og støtte til efterladte til omkomne efter Grøndlandsskibet m/s Hans Hedtofts forlis og støtte til at afbøde følgerne af ulykker, som Grønlands natur medfører.
Kulturfonden for Danmark – Finland
Kulturfonden for Danmark og Finland har til formål at fremme venskabs- og kulturforbindelserne mellem de to lande og folk ved at anvende fondskapitalens afkast som bidrag til støtte for virksomhed og initiativer, der fremmer større kendskab til og øgede kontakter mellem de to folks kultur- og samfundsliv.
Kulturministeriet - Kulturelle tips- og lottomidler
De kulturelle tipsmidler er opdelt i 23 formål, og en del af midlerne bliver administreret af Kulturministeriets Koncerncenter, Styrelsen for Bibliotek og Medier, Kunststyrelsen, Kulturarvsstyrelsen og Bygge og Anlægsfonden. En del af de administrede midler ydes til konkrete formål og kan ikke søges af andre.   De seneste års tipsaktstykker for kulturelle formål kan ses på Kulturministeriets webside her
Kulturministeriet - Puljen til landsdækkende almennyttige organisationer
Puljen til landsdækkende almennyttige organisationer ydes til drift af foreningerne.
Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning
Udvalget har til formål inden for sit kommissorium at yde økonomisk støtte til dansk idrætsforskning samt rådgive Kulturministeriet i spørgsmål vedrørende idrætsforskning.
Kulturnet Danmark-puljen
Målet med Kulturnet Danmark-puljen er at støtte markant eksperimenterende og innovative digitale formidlingsprojekter med et indhold af væsentlig faglig kvalitet. Formålet er at udvikle den digitale kulturformidling samt understøtte erfaringsudveksling og samarbejde mellem kulturinstitutioner om udvikling af digital formidling.
Kunst i det offentlige rum
Formålet med ordningen er at få skabt kunst til det offentlige rum - i og omkring bygninger og anlæg med offentlig adgang, eller hvor mange mennesker færdes.
Kunstnersammenslutninger og censurerede udstillinger
Statens Kunstråds Billedkunstudvalg ønsker at støtte kunstnersammenslutninger og censurerede udstillinger i det omfang, de vurderer, at udstillingerne kvalitativt kan måle sig med de øvrige enkelte udstillinger, som udvalget støtter. Udvalget ønsker ikke, at dets støtte skal udgøre kunstnersammenslutningernes og de censurerede udstillingers eksistensgrundlag, men at støtten skal være et begrænset tilskud.
Kvalitetsudviklingspuljen for egnsteatre
Der er på Tips- og Lottomidlerne til kulturelle formål afsat 1 mio. kroner til Kvalitetsudviklingspuljen for egnsteatre. Kvalitetsudviklingspuljen for egnsteatre har til formål at støtte den kvalitative udvikling på egnsteatrene – kunstnerisk, organisatorisk og kommunikativt.
Kvindeprogrammet - Nydanske kvinders ressourcer i fokus
Kvindeprogrammets overordnede formål er at bidrage til, at flere etniske minoritetskvinder bliver aktive medborgere i det danske samfund. Programmet omfatter en række initiativer, der skal styrke kvindernes muligheder for at komme i arbejde, få en uddannelse og deltage i idræts- og foreningslivet. Samtidig skal initiativerne give kvinderne bedre muligheder for at fremme deres børns integration og udvikling i bred forstand.   Etniske minoritetskvinder er en vigtig faktor, når det handler om integration. Flere undersøgelser har således vist, at i familier, hvor moderen er velintegreret, går det også børnene bedre i skolen og på arbejdsmarkedet.
LAG - Lokale Aktionsgrupper
En lokal aktionsgruppe - LAG - er en forening, som skal drive udviklingen af landdistrikterne og fiskeriområderne i bredt samspil med lokalsamfundet. Foreningen er åben for alle, som vil være med til at gøre en forskel og sætte mere fart på erhvervslivet, skabe nye job og gode levevilkår i området.   En del af opgaven for den lokale aktionsgruppe er at fordele de midler, som aktionsgruppen råder over. Midlerne skal fordeles ud fra en målsætning om, at de støttede projekter skal bidrage til at opfylde aktionsgruppens udviklingsstrategi.   I alt er der   40 lokale aktionsgrupper under landdistriktsprogrammet. 5 lokale aktionsgrupper under fiskeriprogrammet. 11 lokale aktionsgrupper som både arbejder med udvikling af landdistrikter og fiskeriområder.   Under ordningen Nye arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne i Tilskudsbasen kan man se hvad LAGerne giver tilskud til.
Landdistriktsprogram 2007-2013
Danmark og EU investerer i udviklingen af landdistrikter frem til 2013. Landdistriktsprogrammet skal give befolkningen gode muligheder for at leve i og af landdistrikterne.   Det skal ske ved at arbejde målrettet med at skabe nye arbejdspladser i landdistrikterne, hjælpe erhvervsudviklingen i gang i fødevarebranchen, så fødevaresektoren klarer de udfordringer, som globaliseringen giver. Der skal satses på at passe på naturen og miljøet, og på at forbedre levevilkårene.   Progammet har følgende temaer:    Konkurrencekraft i fødevaresektor Job i landdistrikterne Attraktive levevilkår Rig natur og rent miljø   Programmet har følgende aktuelle tilskudsordninger: Levevilkår og arbejdspladser Natur og miljøprojekter Omlægning til økologi Miljøbetinget tilskud Vådområder Pleje af græs- og naturarealer Braklagte randzoner   Se beskrivelse af de enkelte tilskudordninger i Tilskudsbasen    
Landdistriktspuljen – pulje til forsøgsvirksomhed i landdistrikterne og de små ø-samfund
Velfærdsministeriets Landdistriktspulje sigter på at skabe ny aktivitet gennem forsøg, information og forskning, og at give inspiration til lignende projekter og aktiviteter andre steder i landet.   Puljen bliver anvendt som tilskud til forsøgsprojekter, der skal fremme erhvervsudvikling, service, levevilkår, bosætning samt lokale kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne og i de små ø-samfund.   Puljen kan derudover medfinansiere projekter under akse 3 i EU’s landdistriktsprogram, såfremt projekterne falder ind under puljens formål.
Landlegatet
Landlegatet er betegnelsen for den del af landbrugslotteriets overskud, der hvert år tildeles Fødevareministeriet til fordeling til almennyttige formål.
Landsforeningen for Dramatisk virksomhed - DATS
Som medlem af DATS har man en række muligheder for at få støtte til projekter, uddannelse, rejser, udvikling, teaterproduktioner, teaterrelaterede kurser, køb/leje af udstyr m.m.
Lokale- og Anlægsfonden
Fondens formål er at udvikle og støtte byggeri inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Det sker ved at skabe faciliteter i en arkitektonisk og funktionel kvalitet, der inspirerer andre til at realisere kvalitetsbyggeri inden for området.
Louis Petersens Legat
Fonden yder støtte til sociale, kulturelle, videnskabelige og uddannelsesmæssige foranstaltninger for enlige kvinder med børn og unge detailhandelsfolk. 
Ludvig og Sara Elsass Fond
Ludvig og Sara Elsass Fond blev stiftet af frk. Helene Elsass, datter af Ludvig og Sara Elsass, i 1975 ved en gavedisposition. Frk. Helene Elsass, der var født med spastisk lammelse, ønskede at stifte en fond, hvis primære formål skulle være at støtte spastisk lammede og andre såvel fysisk som psykisk handicappede.
Ludvigsens Legat
Formålet med legatet er at støtte aktiviteter for vanskeligt stillede børn og unge.
Lundbeckfonden
Lundbeckfonden støtter sundheds- og naturvidenskabelig forskning, udført i Danmark eller af danske forskere i udlandet.
MacArthur Foundation Nigeria
Mac Arthur Foundation  støtter kreative mennesker og effektive institutioner, der har til formål at bidrage til opbygningen af en mere retfærdig og fredelig verden.   Fonden har til formål at støtte forsvar af menneskerettigheder, fremme global miljøbeskyttelse og -bevaring. gøre byer til bedre steder at være og forstå hvorledes teknologien har indflydelse på børn og samfund.
Matas Miljøfond
Miljøfonden har til formål at yde økonomisk støtte til buske og træer, der plantes på børns legepladser samt til asfaltophugning på legepladser, hvis området efterfølgende beplantes. Undersøgelser viser, at børn, der leger i grønne ude miljøer, er sundere og gladere børn.
MEDIA
MEDIA er EU's støtteprogram til den audiovisuelle industri i Europa. Det vil sige støtte til film, tv og ny teknologi. MEDIA 2007 programmet løber i perioden 1.1. 2007-1.1.2013.  
MEDIA - distributionsstøtte
Filmdistributører kan søge støtte til at distribuere nyere (2004 og frem) europæiske film fra de øvrige lande, der er tilsluttet MEDIA Plus programmet.
MEDIA - efteruddannelse
MEDIA støtter europæiske efteruddannelsesudbydere for professionelle inden for film, tv og interaktive medier.
MEDIA - i2i-audiovisual
i2i-audiovisual er et fælles initiativ mellem EIB (Europæiske investeringsbank) og MEDIA programmet. Her kan produktionsselskaber søge om støtte til at få dækket en del af de meromkostninger der opstår i forbindelse med bankfinansiering.
MEDIA - pilotprojekter
Der er gives tilskud til pilot projekter, der udforsker den rivende teknologiske udvikling, og som stimulerer brugen af ny digital teknologi indenfor følgende 3 områder: 1. Distribution: 2. Åbent produktionsmiljø, 3. Visning og markedsføring.   Desuden er det muligt for projekter som tidligere har fået pilot-projekt støtte at søge igen.
MEDIA - promotion og festivaller
Det overordnede formål er at fremme salget af europæiske produktioner gennem tilskud til bl.a. promotion,l at organisere og afholde arrangementer i forbindelse med større markeder og festivaler, m.m.
MEDIA - udviklingsstøtte
MEDIA støtter uafhængige produktionsselskaber, der producerer audiovisuelle produkter med en europæisk dimension.
MEDIA - Video On Demand og Digital Cinema Distribution
Der er  afsat 8 millioner euro i 2010 til Video On Demand og Digital Cinema Distribution projekter, hvor der ydes støtte til projekter, som enten ved streaming eller download fremmer distributionen af europæiske film.
Mellemfolkeligt Samvirkes Solidaritetspulje
Mellemfolkeligt Samvirkes private støttepulje har til formål at arbejde for solidaritet og fattigdomsbekæmpelse i Nord og Syd.
Merkur Fonden
Merkur Fonden er en almennyttig fond stiftet af Merkur Andelskasse i 1998. Formålet med fonden er at støtte almenvelgørende formål, f.eks.: humanitære, sociale, kunstneriske, forskningsmæssige, sundhedsfremmende eller økologiske formål. Indenfor denne brede ramme støtter fonden projekter, som kan være værdiskabende for samfundet på langt sigt.
Merlins magiske tryllestav
Merlin Entertainments’ velgørenhedsfond – Merlin’s Magic Wand (Merlins magiske tryllestav) – er oprettet med det formål at give magiske oplevelser til mange børn, som er alvorligt syge, handicappede eller på anden måde dårligt stillede, og som ikke ellers er i stand til at besøge en af vores attraktioner i verden.   Gennem fonden Merlin’s Magic Wand søger vi at skaffe midler til børn, så de kan besøge os eller deltage i andre lignende oplevelser, som passer til deres situation.   Der gives også, hvis det er nødvendigt, midler til rejse og ophold i tillæg til indgangbillet til attraktionen eller oplevelsen.
Metalindustriens Lærlingeudvalgs Jubilæumslegat
Legatets formål at støtte primært økonomisk vanskeligt stillede elever i industriens grunduddannelser samt at uddele legater til studierejser.
Mette Winkler's fond
Fonden har til formål at yde støtte til kvindeidrætten i Danmark - herunder idrætsprojekter af videnskabelig, pædagogisk eller administrativ karakter og rejselegater til deltagelse i konferencer, kongresser, seminarer med videre i ind- og udland.
Midler til international kulturudveksling under Udenrigsministeriet og Kulturministeriets samarbejdsaftale
Samarbejdsaftalens midler kan søges til internationale kulturudvekslingsprojekter, som har til formål at styrke: Den kvalitative udvikling af dansk kunst og kultur bl.a. gennem mødet med kulturlivet i andre lande, herunder deres kunstnere og deres publikum. Kendskabet til dansk kunst og kultur i andre lande. Danske kunstnere og kulturinstitutioners kendskab til og viden om kunst og kultur i andre lande. Kendskabet til Danmark, til Danmark som kulturnation og samfundsmodel og til danske politiske mærkesager Danmarks public diplomacy indsats
Musikalske Grundkurser (MGK)
Statens Kunstråd kan efter musikloven yde tilskud til musikalske grundkurser. Tilskuddet ydes til selve undervisningen på MGK i henhold til bekendtgørelse om musikalske grundkurser.
Musikdramatik i sæson 2011/12
Der kan søges til projekter, drift og turnéaktivitet.  
Musikskoler - refusion af lærerløn
Delvis refusion af kommuners udgifter til lærerløn i forbindelse med driften af musikskoler. Det drejer sig om udgifter til lærerløn, lederløn, kørselsgodtgørelse og andre lønrelaterede udgifter i forbindelse med denne undervisning.
Musikundervisning og lignende aktiviteter
Statens Kunstråd kan ifølge musikloven give tilskud til musikundervisning af forsøgsmæssig karakter eller af landsdækkende eller regional interesse og til udvikling og udgivelse af musikpædagogisk materiale.
N. F. S. Grundtvigs Fond
Fonden har til formål at udbrede kendskab til N. F. S. GRUNDTVIGS indsats og kan i overensstemmelse med Grundtvigs tanker derudover støtte formål, der i almindelighed er ”til folkegavn”.
Nanny Jacobsens fond
Udviklingshæmmede enkeltpersoner og projekter, hvis formål er at hjælpe grupper af psykisk udviklingshæmmede. Desuden kan fonden give støtte til uddannelse og videnskabelige projekter.
Netværk for turnéteater for voksne
Netværkets formål er at sikre en koordineret indsats for udbredelse af nyskabende og eksperimenterende turnéteater til et voksenpublikum i hele landet.
Nikolai og Felix Fonden - H.H. Prins Nikolais og H.H. Prins Felix' Fond
Fonden har tidligere båret navnet Prins Joachims og Prinsesse Alexandras Fond.   Fondens formål er at støtte humanitære og kulturelle formål i eller udenfor Danmark.    
Nordea-fonden
Nordea-fonden har et almennyttigt og velgørende formål. Nordea-fonden støtter aktiviteter, der fremmer gode liv; aktiviteter, der er sunde for sjæl eller legeme. Fonden ønsker at bidrage til:- At skabe markante resultater af høj kvalitet- At skabe størst mulig værdi for støttemodtagerne og det danske samfund- At gøre en forskel for flest mulige mennesker i den danske befolkning- At være samfundsopbyggende   Det er et mål, at alle egne i Danmark får gavn af fondens uddelinger og projekter. Nordea-fonden uddeler desuden årligt 5 mio. kr. til studieophold i udlandet. Legatet skal understøtte, at den studerende kan rejse ud i verden og tage en del af sin uddannelse dér.
Nordisk Børne- og Ungdomskomité (NORDBUK)
Nordisk Børne- og Ungdomskomité (NORDBUK, tidligere NUK) uddeler tilskud til organisationssamarbejde og projekter inden for ungdomsområdet. Målet med Nordisk Børne- og Ungdomskomités tilskudsordning er at styrke den nordiske identitet ved at styrke børns og unges deltagelse i aktiviteter som drejer sig om kulturelle, politiske og sociale spørgsmål i Norden, og at give børn og unge større mulighed for at styrke den nordiske profil i internationale sammenhænge.
Nordisk Film Fonden
Nordisk Film Fonden, som er en del af Egmont Fonden, har til formål at fremme og bevare dansk film og tv kunstnerisk og teknisk.   Hvert år uddeler Nordisk Film Fonden desuden 2 priser: Nordisk Film Prisen og Erik Ballings Rejselegat.
Nordisk Kulturfond
Nordisk Kulturfond har til opgave at støtte kultursamarbejde i bred forstand mellem de nordiske lande samt de selvstyrende områder.
Nordisk Kulturfonds støtteordning
Fonden har til opgave at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Dette gælder kulturelt samarbejde både i og uden for Norden.
Nordisk Kunst- og Kulturprogram
Nordisk Kunst- og Kulturprogram har til formål at støtte innovative nye idéer, koncepter og samarbejdsprocesser til udvikling af det nordiske kunst- og kultursamarbejde hos professionelle aktører i norden.
Nordisk Råd – Rejsestøtte til de frivillige organisationer i Vestnorden
Rejsestøtten har til formål at yde et bidrag til flybilletter fra Grønland, Island og Færøerne under forudsætning af: at man deltager i et nordisk møde, hvor mindst tre nordiske lande eller selvstyrende områder deltager at man repræsenterer en frivillig organisation.
Nordplus Nordiske Sprog- og Kulturprogram
Nordplus Nordiske Sprog- og Kulturprogram har som mål at styrke sprogforståelsen i Norden og at stimulere interessen for viden om og forståelse for nordiske kulturer, sprog og levevilkår. Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland, Åland og det samiske sprogområde kan deltage i Nordplus Nordiske Sprog- og Kulturprogram.
Norma og Frode S. Jacobsens Fond
Fondens formål er gennem forskning og udvikling samt uddannelse og anden aktivitet at yde støtte til fremme af dansk landbrug, herunder dels og især til fremme af konkurrenceevnen hos primærproducenter, slagterier og forædlingsvirksomheder, der producerer og afsætter svinekød og andre kødprodukter, dels til fremme af aktiviteter, der vedrører etik og dyrevelfærd, miljøhensyn, forbrugerinteresser, kost og sundhed, historie og fremtidsperspektiver.
Novo Nordisk Fonden
Fondens formål er at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaber i Novo A/S koncernen og at yde støtte til videnskabelige og humanitære formål. Endvidere støtter fonden visse kulturelle aktiviteter.
Ny Carlsbergfondet
Ny Carlsbergfondets formål er at støtte Ny Carlsberg Glyptotek og andre danske kunstmuseer, at fremme studiet af kunst og kunstvidenskab og i det hele taget at udvikle og tilfredsstille sansen for og trangen til kunst i Danmark.
Ny Nordisk Mad
Formålet med Ny Nordisk Mad er at inspirere personer og virksomheder til at udvikle og synliggøre nordiske madvarer og Nordens madkultur.
Nye arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne - LAG
Formålet med tilskudsordningerne er at fremme projekter, der skaber attraktive levevilkår og nye arbejdspladser i landdistrikterne. Dette skal ske ved, at projekterne ligger inden for rammerne af den udviklingsstrategi, som den lokale aktionsgruppe (LAG) har lagt for nærområdet.   Det handler i høj grad om at få bosætning og arbejdspladser til at hænge sammen, så det bliver attraktivt for erhvervsaktive familier at slå sig ned i områderne udenfor byerne.   Ordningerne er en del af det danske landdistriktsprogram 2007-2013, der overordnet set har til formål at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne. Ordningerne er finansieriet af den danske stat og EU.
Nye veje til arbejde - Puljen: Efteruddannelsesprojekt for sindslidende
Formålet med indsatsen er at styrke den enkelte deltagers personlige, faglige og sociale kompetencer således, at mennesker med sindslidelser kan klare sig på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Indsatsen retter sig mod mennesker med sindslidelser og andre udsatte grupper.
Nykredits fond
Nykredits fond har til formål at støtte initiativer inden for dansk erhvervsliv, initiativer af forskningsmæssig eller kulturel karakter eller andre formål af almennyttig karakter.
OAK Foundation Denmark
Oak Foundation Denmarks formål er i henhold til fundatsen at yde støtte til sociale og kulturelle formål i eller uden for Danmark. Fondens bestyrelse har foreløbig valgt at prioritere projekter inden for følgende områder: Sociale formålInitiativer til støtte for kvinder og børn, der har været udsat for vold, overgreb og andre former for krænkelser Initiativer til forbedring af hjemløses vilkår Forbedring af de fysiske rammer for ovennævnte initiativer Kulturelle formålStøtte til kunst og kultur, fortrinsvis billedkunst, kunsthåndværk og kunstindustri Støtte til de fysiske rammer for kulturinstitutioner inden for de anførte områder, herunder støtte til nybyggeri, restaurering og udvidelse af eksisterende kulturinstitutioner.
Øget sammenhængskraft
Formålet med puljen er at styrke medborgerskabet og øge sammenhængskraften i lokalsamfund gennem styrkelse af sociale og sproglige kompetencer, øgede forældrekompetencer blandt ressourcesvage grupper samt styrkelse af netværk, demokratiske kompetencer, m.v. der kan bidrage til en øget deltagelse.
Økologiske informationsprojekter
Har du et ønske om at medvirke til at udbrede kendskabet til økologisk jordbrug og/eller økologiske fødevarer, kan du søge tilskud til forskellige informationsprojekter, der indeholder en eller flere informationsaktiviteter.   Formålet med ordningen for økologiske informationsprojekter er at yde tilskud til projekter med generel information om økologisk jordbrugsproduktion, almennyttige formål og informationsaktiviteter   Ordningen er en del af innovationsloven, som har til formål at forny og udvikle fødevaresektoren.
Ole Kirks Fond
Fonden har et almennyttig og almen velgørende formål og støtter sociale, kulturelle, kirkelige, humanitære og uddannelsesmæssige formål primært i Danmark.
Områdefornyelse – ansøgning om reservation af støtte
Formålet med den offentlige støtte til områdefornyelse er at medvirke til at trække en økonomisk udvikling af et problemramt byområde i gang. Støtten kan bruges til at forny gader og veje, torve og pladser og til at sætte sociale eller kulturelle aktiviteter i gang.
Østøtte - under landdistriktspuljen
Det overordnede formål med østøtten er at sikre levevilkårene i de små øsamfund, herunder at medvirke til skabelse og bevarelse af arbejdspladser samt tilflytning til øerne. Der ydes bl.a. støtte til etablering eller udvidelse af produktions-, forarbejdnings- og servicevirksomheder eller butikker, kulturelle projekter samt projekter, der understøtter øboernes levevilkår.
Oticon Fonden
Fondens formål er i dag, udover at sikre og udbygge William Demant Holding koncernens virksomhed, at yde økonomisk støtte til:   Uddannelse og anden indsats, som har til formål at hindre og afhjælpe høretab.   Publikationer, konferencer og kampagner, som søger at udbrede kendskabet til hørelse og høretab blandt forskere, professionelle audiologer og i offentligheden.   Forskningsprojekter inden for audiologi, psykoakustik, psykologi og sociologi.   Forskningsprojekter, konferencer, publikationer og andre metoder, der har til formål at udbrede kendskabet til audiologi og høreapparater, specielt rettet mod børn.   Stipendier til unge forskere, der ønsker at arbejde på Oticons forskningscenter Eriksholm, eller forskere med eget projekt, der er på linje med Oticon Fondens formål.   Projekter, der beskæftiger sig med at forbedre livskvaliteten for børn og voksne gennem uddannelse, sociale aktiviteter og anvendelse af ny informationsteknologi.   Metoder, der bidrager til at sikre, at Oticons medarbejdere får en tryg fremtid og et godt arbejdsklima gennem uddannelseslegater, jubilæumslegater og kulturelle aktiviteter.   Der ydes tillige støtte til almene erhvervsmæssige, kulturelle, videnskabelige, sociale, uddannelsesmæssige og kunstneriske formål.
Otto Bruuns Fond
Otto Bruuns Fond støtter forskning i dansk industri samt iværksætteres og opfinderes udvikling af industrielle opfindelser og andre formål af almen samfundsmæssig betydning. Desuden gives der studiestøtte, herunder støtte til studieophold i udlandet for unge under uddannelse.
Otto og Gerda Bings Mindelegat
Fonden har til formål at støtte socialt arbejde.
Oversætterpuljen
Puljen har til formål at fremme dansk litteratur i udlandet og oversat litteratur i Danmark.
Passagerpuljen
Puljen er rettet mod forsøg, som kan afdække nye idéer eller til projekter/ordninger, der giver en generel forbedring af tilbuddet til passagerer og som derigennem tiltrækker flere passagerer til bustrafikken. Intentionen med puljen er dermed at yde tilskud til udviklingen af nye ordninger og services, som efterfølgende i driftssituationen finansieres af sektoren.
Post Danmark
Post Danmark støtter velgørende formål ved at sæge velgørenhedsfrimærker.  Frimærket sælges til fordel for foreninger, organisationer og indsamlinger med henblik på velgørende formål af forskellig art.
Prins Joachims og Prinsesse Alexandras Fond
Fonden har ændret navn. Se her i Tilskudsbasen under: Nikolai og Felix Fonden - H.H. Prins Nikolais og H.H. Prins Felix' Fond
Produktion af værker - Billedkunst
Statens Kunstråds Billedkunstudvalg ser det som sin hovedopgave at støtte produktionen af nye billedkunstneriske værker, som skal udstilles i Danmark eller udlandet.
Progress - EU program for beskæftigelse og social solidaritet
Progressprogrammet er EU's program for beskæftigelse og social solidaritet. Formålet med programmet er at yde økonomisk støtte til gennemførelsen af EU's mål inden for beskæftigelse, sociale forhold og ligestilling som nævnt i den sociale dagsorden. Det bidrager også til EU's såkaldte Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse.   Programmet er sat i gang i 2007 og slutter i 2013.
PsykiatriFonden
PsykiatriFonden er en privat humanitær organisation (NGO), der arbejder målrettet for at gøre det mere accepteret at have en psykisk sygdom i Danmark.   PsykiatriFonden har derfor til formål at yde støtte til projekter, der: informerer om psykiske lidelser har relation til forskningen inden for psykiatriens forskellige områder giver en forstærket patientstøtte til og bedre vilkår for mennesker med psykiske lidelser
Psykosocialt arbejde, seksuelle tabu og æresrelaterede konflikter blandt etniske minoriteter
Formålet er at tilvejebringe vejledning og oplysning om psykosocialt arbejde med etniske minoritetspiger, der oplever æresrelaterede konflikter. Materialet skal være med til at gøre det muligt for pædagoger, socialarbejdere og institutioner at blive bedre til at identificere og håndtere æresrelaterede konflikter og kulturelle dilemmaer i psykosocialt arbejde med etniske minoritetsunge.
Pulje til forfatteres ytringsfrihed
Støtte til initiativer til sikring af og forsvar forfatteres ytringsfrihed.
Pulje til grundkursus i arbejdsmarkedsdansk
Puljens formål er at udvikle og tilbyde udlændinge grundkursus i arbejdsmarkedsdansk med henblik på, at kortuddannede udlændinge kan fastholde et arbejde eller komme i beskæftigelse.   Det er et tilbud til de personer, som mangler dansksproglige kvalifikationer til at kunne fastholde et job eller komme i beskæftigelse. Undervisningen tilrettelægges med henblik på arbejdsmarkedets behov og udlændingens evt. senere deltagelse i f.eks. en arbejdsmarkedsuddannelse eller en almen voksenuddannelse.   Puljen er en forsøgspulje og blev igangsat 1. september 2007.Puljen fortsætter i en treårig periode til og med 2012.
Pulje til lektiehjælp til voksne, der modtager danskundervisning
Med lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. er grundlaget for en effektiv og beskæftigelsesorienteret danskuddannelse etableret. Der er dog fortsat behov for at sikre, at den enkelte udlænding efter behov kan få supplerende støtte til lektielæsning af lærere og/eller frivillige.   Puljen har til formål at sikre, at udlændinge, som et supplement til den tilbudte danskuddannelse for voksne udlændinge, kan få hjælp til lektielæsning og dermed kan få større udbytte af undervisningen.   Ved at den enkelte udlænding får støtte til en mere hurtig og effektiv dansktilegnelse styrkes samtidig mulighederne for integration i lokalsamfundet og på arbejdsmarkedet.
Pulje til projektering for etablering af nye frivilligcentre (ETFRI)
Formålet med puljen er at sikre en projekteringsfase for etablering af nye frivilligcentre. I projekteringsfasen skal initiativpersoner og deres samarbejdspartnere samarbejde om udarbejdelse af projektbeskrivelse for etablering af et nyt frivilligcenter. Der kan endvidere søges til at afholde oplysende arrangementer om det nye frivilligcenter. Det en målsætning for Socialministeriet på sigt at etablere et frivilligcenter i hver kommune.
Pulje til særlig indsats for børn og unge
Formålet med puljen vedrørende særlig indsats for børn og unge er, at flere unge nydanskere gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse og opnår varig beskæftigelse.   Puljen vedrørende særlig indsats for børn og unge har to overordnede fokusområder:   Den enkelte elev styrkes i sit uddannelses- og erhvervsvalg Målsætningen er, at de nydanske unge vælger en uddannelse, som de har motivationen og kompetencerne til at gennemføre, således at chancen for frafald mindskes.   Den enkelte elev styrkes i sine faglige og sociale kompetencer Målsætningen er, at flere unge nydanske elever forlader grundskolen med tilstrækkelige faglige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse, samt at de elever, der ikke har det fornødne faglige niveau efter grundskolen tilbydes til opkvalificeringsforløb, der styrker de fagligt svageste elever i en sådan grad, at eleven efterfølgende kan gennemføre en ungdomsuddannelse.
Pulje til sprogpraktik
Puljen har til formål at styrke danskuddannelserne for voksne udlændinge gennem supplerende sprogpraktikker. Danskuddannelsesloven giver mulighed for, at der i danskuddannelsen kan indgå korterevarende praktikforløb i privat eller offentlig virksomhed.
Pulje til styrkelse af integrationsindsatsen
Puljen har til formål at styrke og understøtte gennemførelsen af en integrations- og ligestillingspolitik vedrørende nye medborgere og etniske minoriteter.
Pulje til virksomhedsrettet integration af nydanskere
Puljens formål er at fremme integration af nydanskere på arbejdsmarkedet, eventuelt gennem et uddannelsesforløb. Puljen støtter projekter, der opfylder dette formål, og som supplerer den indsats, der følger af lovgivningen, gennem tilskud til virksomhedsrettede forsøgs-, informations- og udviklingsaktiviteter.
Puljen for fremmedsprogede forfattere
Formålet er at yde støtte til fremmedsprogede skønlitterære forfattere, der har øvet en særlig indsats for dansk kultur.
Puljen særlige indsatser
Satspuljepartierne har afsat midler til initiativer til udvikling af effektive metoder til at få svage ledige ind på arbejdsmarkedet.   Midlerne er afsat til særlige indsatser for mennesker, der har risiko for udstødning af arbejdsmarkedet, herunder: Personer på kanten af arbejdsmarkedet, personer med handicap, personer med anden etnisk baggrund, som har behov for særlig støtte til at bevare eller opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.
Puljen til frivilligt socialt arbejde for socialt truede mennesker (puf)
Puljens formål er at støtte projekter, der styrker den frivillige, ulønnede indsats, og forebygger og afhjælper problemer for socialt truede mennesker i samfundet (f. eks. sindslidende, hjemløse, alkohol- og narkomisbrugere) eller mennesker i en svær livssituation.
Puljen til initiativer for personer med psykiske lidelser
Som led i udmøntningen af satsreguleringspuljen for 2009 er der indgået aftale om at afsætte midler til initiativer, der kan fremme, at personer med psykiske lidelser opnår eller bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Puljen til kultur i hele landet
Kulturpuljen til hele landet har som sit overordnede sigte at videreudvikle og højne kvaliteten i kulturlivet uden for hovedstadsområdet yderligere. Det skal ske gennem øget kulturpolitisk samarbejde, koordinering og arbejdsdeling om markante kulturinitiativer med høj kvalitet. Puljen udmøntes i overensstemmelse med et bredt kulturbegreb.
Puljen til udvikling af bedre ældrepleje - UBÆP
Formålet med puljen er at sætte fokus på såvel de ældre som medarbejdernes ønsker for forbedring af ældreplejen.   Projekterne kan have ældre borgere, personale i ældreplejen og deres pårørende som målgruppe. Det er centralt, at projekterne etableres på baggrund af ideer og ønsker fra de ældre borgere og/eller personale i ældreplejen og gennemføres i tæt samarbejde mellem de ældre borgere, personalet, institutionerne og den kommunale eller private leverandør. Projekterne kan have sigte på at forbedre ældreplejen på både kort og langt sigt.
Puljen til Udvikling af den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked
Ny projektstøtte til den fortsatte udvikling af det rummelige arbejdsmarked og indsatsen for de svageste ledige   På to puljer er der til sammen afsat 15 mio. kr. til projekter, der effektivt fremmer beskæftigelsen af målgruppen. Projekter, der kan opnå støtte, skal have fokus på aktivering på virksomhederne af de svageste ledige   Målet er effektivt at fremme beskæftigelsen af målgruppen. Blandt andet Ny Chance-initiativet og Virksomhedscenter-projektet viser, at de virksomhedsvendte aktiviteter har en stor effekt for beskæftigelsen af de svageste ledige, og at det er muligt at få dem ud på virksomhederne. Arbejdsudbuddet i Danmark skal øges. Samtidig skal mulighederne for ledige med en skrøbelig tilknytning til arbejdsmarkedet gøres bedre.   Satspuljepartierne har derfor truffet politisk beslutning om at videreføre puljen Udvikling af den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked og puljen Særlige indsatser, så arbejdsudbuddet blandt ledige kan øges gennem en aktiv indsats. Gode erfaringer fra projekterne skal senere kunne inspirere andre. Det er derfor vigtigt, at der kan drages generelle erfaringer af projekternes arbejde og resultater. Ligesom det er vigtigt, at projekterne undervejs og ved afslutningen kan fremvise målbare resultater.   Målgruppen er ledige, der har problemer ud over ledighed. Nogle af dem har brug for, at der gøres en ekstra indsats, så de ikke udstødes af arbejdsmarkedet. Andre har brug for en ekstra indsats, når de skal (gen)integreres på arbejdsmarkedet.
Rådighedspuljen til sygdomsbekæmpende organisationer
Rådighedspuljen til sygdomsbekæmpende organisationer er en pulje under tips- og lottomidlerne.   Indenrigs- og Sundhedsministeriet fordeler løbende midlerne til sygdomsbekæmpende organisationer. Midlerne gives fortrinsvis til mindre projekter eller aktiviteter, herunder forskning, oplysning og patientstøtte.
Refusion af udgifter til arbejdsmiljørådgivning
Formålet med refusionsordningen er, at offentlige institutioner og selvejende institutioner, der udfører offentligt finansierede opgaver, kan ansøge om forhåndstilsagn om 50 pct. refusion af udgifter til arbejdsmiljørådgivning i forbindelse med løsning af konkrete arbejdsmiljøproblemer.
REHAB-puljen
REHAB-puljen er en uddannelsespulje, hvis formål er at støtte udvikling af viden til anvendelse indenfor hjerneskadeområdet.  
Rockwool Fonden
Det er fondens formål at støtte videnskabelige, humanitære kunstneriske eller sociale formål samt at bidrage til forbedring af miljø og samfundsudvikling.Fonden har 5. fokusområder: Forskningsenheden - som tager sig af samfundsmæssig forskning, og er internationalt kendt for forskning i bl.a. sort arbejde, gør det selv arbejde og integration af indvandrere. Ekstern forskning - fonden iværksætter også ekstern forskning, altså forskning uden for Forskningsenheden. Kortlægning af fremtidsudviklingen i Østeuropa, danskernes ønsker til sundhedsvæsenet, effektiviteten af den danske ulandsbistand og Grønlands økonomiske udvikling er eksempler på forskningsprojekter, som har fået støtte. Udgangspunktet er - som for Forskningsenhedens projekter - at højne debatniveauet og skabe bedre beslutningsgrundlag for politikerne.  3. lande - direkte projekter - fonden har valgt at finansiere nogle få selvhjælpsprojekter.Integration - direkte projekter Hvordan kan indvandrere integreres bedre i Danmark?- fonden har de senere år kortlagt integrationen i flere forskningsprojekter - disse følges op med nogle få konkrete projekter.Individuelle- en mindre del af Fondens støtte går til organisationer, foreninger og enkeltpersoner, som gør en indsats i Danmark eller udlandet - typisk inden for det humanitære og sociale område.
Ronald McDonald Børnefond
Fonden støtter sociale, kulturelle og lægevidenskabelige projekter til gavn for børn i Danmark.
ROSA – Dansk Rock Samråd
ROSA - Dansk Rock Samråd har til formål at yde økonomisk støtte til grupper, solister, initiativer m.m. inden for musikkens verden.
Rosalie Petersens Fond
Fonden har til formål at støtte opgaver inden for børneforsorgen – særligt:   Sygdomsforebyggende/helbredende virksomhed, hjælpemidler til handicappede børn og forskning.
Roskilde Festival Foreningen
Foreningen har til formål at støtte initiativer, der er til gavn for børn og unge samt at støtte humanitært og kulturelt arbejde. Foreningens arbejde er uafhængigt af partipolitik og har ingen geografiske grænser. Foreningens bestyrelse står for uddelingen af midlerne og SKAT påser, at de momsfri midler uddeles løbende, og at de uddeles til formål, som er i overensstemmelse med lovgivningen, SKATs retningslinjer og Foreningen Roskilde Festivals formålsparagraf.
Særlig indsats for traumatiserede flygtninge og deres familier
Puljens formål er at fremme en helhedsorienteret indsats for rehabilitering af traumatiserede flygtninge og deres familier med henblik på imødegå social marginalisering og styrke disse persongruppers trivsel, integration og tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er herunder særligt formålet både at styrke indsatsen for børn af traumatiserede forældre og få traumatiserede flygtninge og indvandrere i beskæftigelse med udgangspunkt i at arbejde heler.
Sahva Fonden
Sahva Fonden har skiftet navn til Bevica Fonden - se beskrivelse i Tilskudsbasen
Samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde
Puljens formål er at støtte op om den velfungerende integrationsindsats, der allerede pågår i idræts- og foreningslivet, de frivillige organisationer, de etniske minoritetsforeninger og lokale frivilliggrupper. Det frivillige integrationsarbejde støtter integrationen i lokalsamfundet og skaber kontakt, dialog og forståelse mellem etniske minoriteter og den øvrige befolkning. Frivilligarbejdet giver et lokalt baseret netværk, støtter danskindlæringen og er dermed med til at lette vejen til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet samt åbne op for et aktivt foreningsliv.
San Cataldo
I følge institutionens fundats er det:"Institutionens formål på klosteret San Cataldo at opretholde et stipendiehjem, hvor danske videnskabsmænd, kunstnere og andre åndsarbejdere gratis eller for meget ringe betaling under gode forhold kan få lejlighed til at stifte bekendtskab med italiensk natur, folkeliv, historie og kultur, til at gøre studier og høste kundskab og erfaring på de felter, der er deres fag, samt at opnå tiltrængt hvile og arbejdsro - alt til gavn og udvikling for dansk åndsliv og til fremme af tilknytningen mellem Italien og Danmark".
Scenekunst i sæson 2011/12
Tilskud til drift og projekter for børn og voksne, biler og teknik, turné.
Simon Spies Fonden
Fonden støtter almennyttige formål eller almenvelgørende formål samt almen fremme af erhvervslivet. Desuden støttes personer, virksomheder eller institutioner, som bestyrelsen finder, har ydet eller som må påregnes at ville yde en særlig indsats indenfor videnskab, kunst, kultur, sport, erhvervsliv.
Skandia – Idéer for Livet
At yde støtte til enkeltpersoner, foreninger, organisationer og institutioner, som yder en frivillig indsats for at opnå et trygt og mere venligt samfund for børn og unge i Danmark.Der er særlig fokus på kriminalpræventivt arbejde.
Skole-hjemvejledere
Det grundlæggende mål for folkeskolen er, at alle elever får de bedste muligheder for at udvikle sig såvel personlig som fagligt i løbet af deres skolegang. Dette mål skal nås i et samarbejde med forældrene. Det er derfor vigtigt, at forældre inddrages aktivt i deres barns udviklings- og læringsproces.   Nydanske forældre er en voksende forældregruppe på de danske skoler, og skole-hjem samarbejdet med forældre med anden etnisk baggrund end dansk har vist sig at være en stor udfordring for mange skoler.   Mange skoler melder ud, at vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre kræver mange ressourcer. Integrationsministeriet har på baggrund heraf sat fokus på skole-hjem samarbejdet med nydanske forældre i grundskolen.   Som del af initiativet er der etableret en pulje vedrørende en pulje for skole-hjemvejledere og med to formål: 1. Skoler med over 10 % tosprogede elever og kommuner kan ansøge om støtte til efteruddannelseskurser for skole-hjemvejlederen i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre og 2. støtte til etablering af en skole-hjemvejlederfunktion på skolen eller i kommunen i en deltidsstilling i 2 år.
Skolekoncerter
Formålet med ordningen er at fremme børn og unges møde med musik. Børn og unge fra 0. til 10. klasse skal møde den levende musik fremført af professionelle musikere.
Sociale tilbud til personer med sindslidelser - Fremrykningspuljen
Formålet med temaet for perioden 2009-2011 er at støtte kommunalbestyrelserne i at sikre kvalitet og sammenhæng i indsatsen for mennesker med sindslidelser i overgangen mellem den kommunale socialpsykiatri og den regionale behandlingspsykiatri.
Sonning-Fonden
Sonning-Fonden støtter almennyttige kulturelle  formål, navnlig støtte til restaurering eller genopbygning af historiske bygninger samt til musikformål.   Fonden uddeler også Danmarks største kulturpris: Sonningprisen. 
Sophus Fonden
Sophus Fonden støtter initiativer og projekter, der har til formål at fremme og højne lyskvalitet i bred forstand, herunder uddannelsesmæssige, eksperimenterende, innovative og kunstneriske initiativer.   Fondens uddeling skal:  Højne uddannelsesniveauet inden for lysområdet på de videregående uddannelser Styrke debatten om lyskvalitet og gerne provokere til eftertanke  Være rettet mod tiltag og initiativer af eksperimentel og nyskabende karakter  Tiltrække unge talenter Fra årsskiftet 07/08 og tre år frem har Sophus Fonden oprettet en pulje på én million kroner til uddannelsesmæssige aktiviteter, der skal højne undervisningsniveauet inden for belysningsområdet. Formålet med uddannelsespuljen er at styrke belysningsundervisningen markant på de videregående lange og mellemlange uddannelser.
Søstrene Gads legat
Søstrene Gads Legat er et lille legat, som yder støtte til forebyggende institutionsarbejde indenfor børneområdet.
Spar Nord Fonden
Fonden, der er erhvervsdrivende, har til formål at videreføre Sparekassen Nordjyllands virksomhed gennem Spar Nord Bank A/S og herunder at virke til gavn for almennyttige og velgørende formål efter bestyrelsens frie skøn.
Sparekassen Bornholms Fond
Fondens formål er at yde tilskud til almennyttige og velgørende formål på Bornholm efter fondsbestyrelsens frie skøn.
Spillefilm - konsulentordningen
Konsulentordningen for spillefilm har til formål at støtte "den gode fortællekunst". Støtten kan ydes som støtte til manuskriptudarbejdelse, til udvikling og til produktion.
Statens Kunstfond
Statens Kunstfonds støtter alle former for kunstnerisk skabende virksomhed: litteratur, tonekunst, billedkunst, film, teater, kunsthåndværk, design og formgivning, arkitektur samt andre sidestillede former for kunstnerisk skabende virksomhed, som ikke kan få anden form for statsstøtte. Hensigten med ydelserne er at opretholde og fremme skabende kunstneres kunstneriske arbejdeogproduktion.
Statens Kunstfond - Arkitekturudvalget
Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg indkalder én gang årligt ansøgninger til arbejdslegater, rejselegater, treårige arbejdsstipendier og projektstøtte.   Statens Kunstfond skal virke til fremme af dansk skabende kunst. Formålet er, at opretholde og fremme skabende kunstneres kunstneriske arbejde og produktion.
Statens Kunstfond - Arkitekturudvalget - Projektstøtte
Visiting Architects Det overordnede formål med dette særlige initiativ, der lanceres i 2010, er at give arkitekter, tegnestuer o.a. mulighed for at søge støtte til at udvikle og pleje internationale netværk. Statens Kunstfond skal virke til fremme af dansk skabende kunst. Formålet er, at opretholde og fremme skabende kunstneres kunstneriske arbejde og produktion.
Statens Kunstfond - Bestillingsværker/komponisthonorar - rytmisk musik
Statens Kunstfond skal virke til fremme af dansk skabende kunst. Formålet er at yde økonomisk støtte til komponisthonorarer i forbindelse med bestillingsværker inden for rytmisk musik.
Statens Kunstfond - Bestillingsværker/komponisthonorarer - klassisk musik
Statens Kunstfond skal virke til fremme af dansk skabende kunst. Formålet er at yde økonomisk støtte til komponisthonorarer i forbindelse med bestillingsværker.
Statens Kunstfond - Bestillingsværker/komponisthonorarer - Tonekunstudvalgene i fællesskab
Statens Kunstfond skal virke til fremme af dansk skabende kunst. Formålet er at yde økonomisk støtte til komponisthonorarer i forbindelse med bestillingsværker.
Statens Kunstfond - Det Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg
Arbejdslegater, rejselegater og treårige arbejdsstipendier for skabende kunstnere. Statens Kunstfond skal virke til fremme af dansk skabende kunst. Formålet er, at opretholde og fremme skabende kunstneres kunstneriske arbejde og produktion.
Statens Kunstfond - Film- og Scenekunstudvalget
Arbejdslegater, rejselegater og treårige arbejdsstipendier for skabende kunstnere. Statens Kunstfond skal virke til fremme af dansk skabende kunst. Formålet er, at opretholde og fremme skabende kunstneres kunstneriske arbejde og produktion.
Statens Kunstfond - Komponistordninger
Huskomponistaftaler, dvs. konkrete samarbejder mellem komponister og orkestre, ensembler og andre aktører.
Statens Kunstfond - Kunsthåndværk- og Designudvalget
Kunsthåndværk- og Designudvalget yder støtte til hele den brede vifte af skabende kunstnere, der falder under fagområderne kunsthåndværk og design.
Statens Kunstfond - Litteraturudvalget
Arbejdslegater, rejselegater og treårige arbejdsstipendier. Statens Kunstfond skal virke til fremme af dansk skabende kunst. Formålet er, at opretholde og fremme skabende kunstneres kunstneriske arbejde og produktion.
Statens Kunstfond - Tonekunstudvalgene i fællesskab
Arbejdslegater, rejselegater og treårige arbejdsstipendier for skabende kunstnere. Statens Kunstfond skal virke til fremme af dansk skabende kunst. Formålet er at opretholde og fremme skabende kunstneres kunstneriske arbejde og produktion.
Statens Kunstfond - Tonekunstudvalget for Klassisk Musik
Arbejdslegater, rejselegater og treårige arbejdsstipendier for skabende kunstnere. Statens Kunstfond skal virke til fremme af dansk skabende kunst. Formålet er at opretholde og fremme skabende kunstneres kunstneriske arbejde og produktion.
Statens Kunstfond - Tonekunstudvalget for Rytmisk Musik
Arbejdslegater, rejselegater og treårige arbejdsstipendier for skabende kunstnere. Statens Kunstfond skal virke til fremme af dansk skabende kunst. Formålet er at opretholde og fremme skabende kunstneres kunstneriske arbejde og produktion.
Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg - Selvorganiserede projekter i udlandet
Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg ønsker at sikre dansk samtidskunst de bedste muligheder for at udvikle sig og deltage aktivt og synligt på den globale kunstscene. Derfor ønsker udvalget at støtte selvorganiserede projekter, hvor danske kunstnere eller kuratorer tager initiativer sammen med lokale kræfter i udlandet.
Støtte til afholdelse af litteraturfestivaler i Danmark
Statens Kunstråds Litteraturudvalg har afsat særlige midler til støtte af gennemførelse af litteraturfestivaler af internationalt tilsnit overalt i Danmark.
Støtte til fredede og bevaringsværdige bygninger
At beskytte fredede og bevaringsværdige bygninger af kulturhistorisk, arkitektonisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger, som samfundsmæssigt repræsenterer tidligere tiders boliger, arbejds- og produktionsvilkår mv.
Styrkelse af frivilligt arbejde i de mest socialt belastede områder - tilskud over 100.000 kr.
Der ydes støtte til projekter, hvis formål er at inddrage nydanskere i og omkring udsatte boligområder i frivilligt arbejde eller det frivillige foreningsliv. Projekterne skal bidrage til opbygning af det lokale samfund, således at de nydanskere, der bor dér, bliver godt integreret i det omgivende samfund.
Styrkelse af frivilligt arbejde i de mest socialt belastede områder - tilskud under 100.000 kr.
Der ydes støtte til projekter, hvis formål er at inddrage nydanskere i og omkring udsatte boligområder i udsatte boligområdereller det frivillige foreningsliv. Projekterne skal bidrage til opbygning af det lokale samfund, således at de nydanskere, der bor dér, bliver godt integreret i det omgivende samfundet.
Styrkelse af repatrieringsindsatsen
Puljens formål er at støtte projekter, der fremmer repatriering. Der ydes støtte til repatrieringsrettede projekter samt individuel rådgivning af herboende udlændinge, som ønsker at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland.   Repatrieringsrettede projekter kan bl.a. omfatte hjælp til enkeltpersoner eller grupper af personer, herunder via opkvalificerende kurser og andre projekter, der sigter mod at give den enkelte bedre muligheder for at planlægge og gennemføre en eventuel reetablering i hjemlandet eller det tidligere opholdsland.
Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen
Formålet med puljen er at udvikle og afprøve nye metoder til skole-hjem samarbejdet med fokus på de særlige udfordringer, der kan opstå i samarbejdet med de nydanske forældre, med henblik på at styrke de tosprogede elevers faglige og sociale færdigheder.
Sundhed til socialt udsatte - puljen om gratis prævention til stofmisbrugere m.fl.
Formålet med denne pulje er at sikre gratis prævention til stofmisbrugere m.fl. Denne del af puljeinitiativet ”Sundhed til socialt udsatte” skal bidrage til at reducere antallet af uønskede graviditeter, samt bidrage til at reducere forekomsten af seksuelt overførbare infektioner hos gruppen af personer med stofmisbrugsproblematik.
Susi og Peter Robinsohns Fond
Fonden har til formål at yde økonomisk støtte til arbejde, projekter, initiativer m.v. for børn og unge, der lever under belastende og uværdige forhold, og hvor der ikke kan opnås tilstrækkelig eller nogen støtte fra det offentlige.At yde økonomisk støtte til arbejde, projekter, initiativer m.v., der har til formål at skabe tålelige forhold for voksne, der på en eller anden måde er tabt i det almindelige samfund, og hvor det offentlige ikke vil eller kan støtte eller ikke støtter i tilstrækkelig grad.At yde økonomisk støtte til enkelt-personer, der på en eller anden måde har brug for behandling, uddannelse, hjælpemidler, rådgivning eller anden hjælp, som det offentlige ikke vil eller kan støtte, eller ikke støtter i tilstrækkelig grad, således at der kan forventes opnået et optimalt resultat.
Sygeforsikringen Danmarks Sundhedsfond
I henhold til fundatsen har fonden til formål at yde tilskud og anden form for støtte til sundhedsmæssig, socialmedicinsk og lignende virksomhed.
Sygekassernes Helsefond
Fonden har til formål at støtte forskning, forsøg og udvikling indenfor det sociale og sundhedsmæssige område. Fonden kan selv tage velbegrundede initiativer indenfor området til gavn for borgere der af fysiske, psykiske eller sociale grunde har behov for det. Målet er, at skabe forudsætninger for bedre livskvalitet for den enkelte borger. Fonden fokuserer på nogle områder, hvor man mener der er behov for viden eller en konkret indsats indenfor de prioriterede områder. Der er også mulighed for at søge støtte udenfor de prioriterede områder, hvis det ansøgte bidrager til udvikling af ny viden og nye metoder til gavn for fondens målgruppe. Bevillingerne gives ud fra projekternes nyhedsværdi, væsentlighed og anvendelighed.
Talentudvikling på musikskoler
Der kan søges tilskud til talentudviklingsprojekter, herunder forsøgsprojekter, der har til formål at forbedre indsatsen over for børn og unge med henblik på at finde og/eller udvikle de særlige talenter.
Theodores Fond
Formålet er at: - yde tilskud til børns egne ideer og projekter - støtte initiativer, som børn og voksne er fælles om - støtte børns ideer til at forbedre deres hverdag i skole og institution Fonden støtter udelukkende projekter i Ålborg Kommune.
Tilskud til byfornyelse og udvikling af byer
Formålet er at igangsætte udvikling og omdannelse af de dårligste byområder og forbedre boligstandarden i den dårligste del af boligmassen med henblik på at omdanne disse til tidssvarende boligområder, boliger og friarealer.
Tilskud til forsøg og udvikling i byfornyelsen
Indenrigs- og Socialministeriet yder hvert år tilskud til oplysning og vejledning, indsamling af data om fornyelse og forbedring af byer og boliger samt til udredning og forsøg inden for byfornyelseslovens område. Målet er, at der stadig sker en metodeudvikling og afprøvning af nye, innovative indsatser, som fremmer udviklingen af vores byer og boliger.
Tilskud til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte alkohol- og stofmisbrugere og hjemløse
Det overordnede formål med projektet er at få et større kendskab til, hvilke metoder der virker og ikke virker i en sundhedsfremmende og forebyggende indsats overfor de mest socialt udsatte – alkohol- og stofmisbrugere og hjemløse.
Tips- og lottomidler
Hvert år sender Danske Spil penge til samfundet i form af tipsmidler, som fordeles via finansloven, mellem ministerierne, der sender dem videre til en bred vifte af almennyttige formål i Danmark.
Tips- og lottopuljen til landsdækkende ældreorganisationer - LOTÆLDRE
Puljens formål er at støtte organisationer, hvis hovedformål er at yde en social indsats for ældre medlemmer. Frivillig indsats skal være en del af organisationens aktiviteter.
Tips- og lottopuljen til landsdækkende frivillige sociale organisationer - Lotfri
Den sociale indsats skal være organisationens hovedformål eller udgøre en væsentlig del af organisationens aktiviteter. Det kan blandt andet være et formål eller aktivitet, der retter sig mod forsørgelsesproblemer, omsorgsproblemer, eller sociale integrationsproblemer enten i form af konkrete problemer eller forebyggelse af sådanne.
Tips- og lottopuljen til særlige sociale formål (Særligsoc)
Sigtet med puljen er gennem tilskud til frivilligt socialt arbejde at styrke den samlede sociale indsats i samfundet. Målgruppen er borgere i Danmark. Den frivillige ulønnede arbejdskraft skal være et væsentligt element i indsatsen.
Toyota-Fonden
At kunne støtte medarbejdere, der er eller har været ansat i eller tilknyttet Toyota Danmark A/S i fondens ejerperiode heraf, eller sådannes pårørende og efterladte. • At kunne støtte og/eller virke for at virksomheder, i hvilke fonden har interesse, drives efter sunde forrretningsprincipper. • At yde støtte til samfundsmæssige og velgørende formål, herunder støtte til udøvende og skabende kunstnere af enhver art samt støtte til apparatur til lægevidenskabelig forskning, avanceret diagnostik og patientbehandling.
Toyota-Fonden - rejselegat
Giver støtte til kunstnere og formidlere, der indenfor de seneste 3 år har forladt enten en kunstfaglig institution eller universitetet og som ønsker at videreuddanne sig eller søge inspiration.
TrygFonden (Tryg i Danmark)
Fondens formål er at skabe en mere tryg hverdag for alle i Danmark. Alle TrygFondens aktiviteter er derfor af almennyttig karakter og dækker kerneområderne sikkerhed, sundhed og trivsel.   I år uddeler Tryg Fonden 145 mio. kr. til landsdækkende og regionale projekter, der øger trygheden. Det kan være alt fra førstehjælpskurser til forskningsprojekter.
Tuborg Fondet
Fondens formål er at støtte samfundsgavnlige formål og i særlig grad dansk erhvervsliv.
Tuborgs Grønne Fond
Begejstring og glæde. Pengene i Tuborgs Grønne Fond skal bruges til at skabe aktiviteter, der gør grupper af mennesker begejstrede og glade - og helst så mange som overhovedet muligt.   Tuborgs Grønne Fond støtter aktiviteter, der gør Danmark lidt gladere gennem originale ideer, der opfylder et håb eller ønske, der ellers ikke ville blive opfyldt.
Uddannelsespuljen for frivilligt socialt arbejde
Puljens formål er at støtte frivillige organisationers egne kursus- og uddannelsesaktiviteter. Målgruppen er frivillige og ansatte med støttefunktioner i forhold til det frivillige brugerrettede arbejde.
Udstilling og formidling i Danmark - Billedkunst
Statens Kunstråds Billedkunstudvalg ønsker at opprioritere støtten til udstilling og formidling og har derfor afsat en ramme på 5 mio. kr. til dette formål. Disse midler skal dække aktiviteter som støtte til enkelte udstillinger og støtte til formidling.
Udstillinger af dansk kunst i udlandet
Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg ønsker at støtte visningen og formidlingen af danske kunstnere i udlandet for derigennem at give dansk samtidskunst de bedste muligheder for at udvikle sig og deltage aktivt og synligt på den globale kunstscene.
Udstillinger af udenlandsk kunst i Danmark
Danske museer, kunsthaller og lignende udstillingssteder. Gallerier kan kun søge, hvis det drejer sig om en særlig satsning. Studerende kan ikke søge.
Udviklings- og Forskningsfonden BUPL/SL
Fondens formål er at medvirke til at udvikle det pædagogiske fag i teori og praksis. Derfor arbejder fonden for at fremme udviklings- og forskningsprojekter inden for det pædagogiske arbejdsfelt.
Udviklingspulje til basisensembler
Formålet er at støtte danske og internationale nyskabende musikprojekter, musikformidling, opsøgning af nye publikumsmiljøer, videreuddannelse, musikproduktioner og uropførelser m.m.
Understøttelse af den lokale indsats for at forebygge ekstremisme og polarisering
Formålet med puljen er at understøtte kommunernes helhedsbetonede indsatser for at forebygge ekstremisme og polarisering. Mange kommuner og lokalsamfund oplever problemer med modsætningsforhold, oppositionsidentiteter, marginaliseret adfærd og nogle gange også ekstremistiske holdninger eller adfærd – ikke mindst blandt unge mennesker. Der er igangsat en række initiativer for at forebygge denne type problemer – både i kommunerne og i forlængelse af blandt andet regeringens handlingsplan, ”En fælles og tryg fremtid” fra januar 2009. I forlængelse heraf er det puljens formål at understøtte den lokale gennemførelse af handlingsplanen samt udvikling og gennemførelse af kommunale forebyggelsesstrategier.
URBACT II-programmet
Gennem URBACT II-programmet støtterl byudviklingsprojekter gennem EU's URBACT II-program.
Vækstforum - Region Hovedstaden
Vækstforum står for at udvikle regionale erhvervsudviklingsstrategier for regionen og overvåge samt analysere vækstvilkår i området. Samtidig er Vækstforum fødselshjælper for regionale projekter om innovation, videnopbygning, teknologi, nye virksomheder og turisme – blandt andet med økonomisk støtte.
Vækstforum - Region Midtjylland
Vækstforum har indstillingsret over to typer af midler. De regionale udviklingsmidler De regionale EU-midler under EUs Socialfond og Regionalfond - også kaldet EUs strukturfonde Vækstforum har udarbejdet en regional udviklingsstrategi, der beskriver hvilke indsatsområder Vækstforum vil prioritere for at skabe regional vækst og udvikling. Vækstforum har også vedtaget en handlingsplan med 26 konkrete initiativer, der omsætter strategien til handling. Tre af initiativerne er megasatsninger, der i særlig grad er fokus på. Det drejer sig om energi og miljø, fødevarer, samt sundhed og erhverv.   Vækstforum har besluttet, at 80 % af midlerne skal bruges på initiativer, der er beskrevet i handlingsplanen, mens 20 % af midlerne skal anvendes på formålsbestemte puljer. Denne fordeling gælder for både de regionale udviklingsmidler og EU's strukturfondsmidler.   Initiativer, der bliver sat i gang indenfor rammerne af Vækstforums handlingsplan, bliver annonceret via hjemmesiden med henblik på at alle interesserede samarbejdspartnere har mulighed for at henvende sig og indgå i et samarbejde om at realisere handlingsplanen.
Vækstforum - Region Nordjylland
Med afsæt i den regionale erhvervsudviklingsstrategi kan Vækstforum medfinansiere projekter, der kan medvirke til at skabe et Nordjylland i vækst og balance. Til dette formål har Vækstforum indstillingsret over en række regionale midler og EU-midler samt en særlig konkurrenceudsat pulje.   Vækstforum Nordjylland kan i perioden 2007 - 2013 indstille ansøgninger for i alt 832 millioner kr. fordelt på Regionalfonden og Socialfonden. I Nordjylland skal 63 % af midlerne komme yderområderne til gavn.   Regionalfonden Følgende områder kan få støtte: Innovation, videndeling og videnopbygning Etablering og udvikling af nye virksomheder Anvendelse af ny teknologi Socialfonden Følgende områder kan få støtte: Kvalificering af arbejdsstyrken Udvidelse af arbejdsstyrken Regionale midler Regionsrådet har afsat ca. 60 mio. kr. om året til at støtte projekter inden for den regionale erhvervsudviklingsstrategi. De regionale udviklingsmidler anvendes først og fremmes til at støtte små ansøgninger med et budget under 500.000 kr., der ikke umiddelbart kan støttes gennem Regionalfonden og Socialfonden.   Konkurrenceudsat pulje Den konkurrenceudsatte pulje er et ekstraordinært initiativ fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, hvor midler fra strukturfondene uddeles til medfinansiering af projekter i en årlig landsdækkende konkurrence. Hvert år vælges en række indsatsområder samt kriterier, som projekterne skal opfylde for at komme i betragtning til midler fra den konkurrenceudsatte pulje.
Vækstforum - Region Sjælland
Vækstforum Sjælland arbejder efter overordnet Erhvervsudviklingsstrategi, der løber frem til 2010. Strategien realiseres gennem den årlige handlingsplan, der skal prioritere og fokusere årets indsats. I 2010 er disse 9 punkter i fokus:   1. Region Sjælland satser på vedvarende energi og bæredygtig byggeri 2. Danmarks førende helårsdestination 3. Sundhedsinnovation - et fokuspunkt for offentlig-private innovative samarbejder 4. Målrettet indsats for vækst i de traditionelle erhverv 5. Gode lokale rammer for erhvervsudvikling 6. Værdiskabelse 7. Vidensinstitutioner - også en del af erhvervslivet 8. Kompetenceudvikling af arbejdskraften og flere unge med uddannelse 9. Region Sjælland er klar til Femern Bælt-forbindelsen.   De tre overordnede temaer for indsatsen i 2010 vil være: "fra krise til regional vækst", "forberedelse til etablering af den faste Femern Bælt-forbindelse" og "Innovationsåret 2010".
Vækstforum - Region Syddanmark
Vækstforum i Region Syddanmark har valgt at koncentrere sin fremtidige erhvervsfremmeindsats i regionen inden for seks indsatsområder med særlig stort potentiale: klyngeudvikling oplevelsesøkonomi det sunde liv menneskelige ressourcer forskning, innovation og nye teknologier iværksætteri Det er Vækstforums mål, at regionen skal have større erhvervsøkonomisk udbytte af de mange strukturfondsmidler og regionale erhvervsudviklingsmidler, der anvendes. Alle projekter skal derfor kunne sandsynliggøre, at de har et betydeligt erhvervspolitisk rationale. De konkrete aktiviteter, som projekterne vil gennemføre, skal skabe vækst i regionen og styrke virksomhedernes konkurrenceevne.
Vækstforum Bornholm
Som en del af kommunalreformen og med henvisning til lov om erhvervsfremme blev der den 1. april 2006 etableret regionale vækstfora i hver af de fem nye regioner i landet.   Region Hovedstaden, hvor Bornholm hører under, fik som den eneste region to vækstfora, idet Bornholms Kommunalbestyrelse fik bemyndigelse til at etablere sit selvstændige vækstforum.   Bornholms Vækstforum vil prioritere de projekter, der fremmer produkter og serviceydelser, der er rettet mod eksport til det øvrige land og udlandet, samt naturligvis turisme, oplevelser etc.
Vanførefonden
Vanførefonden støtter aktiviteter og anlæg for fysisk handicappede medborgere, i det omfang sådan støtte ikke ydes af det offentlige.
Velux Fonden af 1981
Fondens formål er at støtte ældre borgeres aktive indsats samt forskning inden for gerontologi, geriatri og oftalmologi. Desuden er det formålet at støtte enkelte, konkrete og klart afgrænsede større opgaver til fremme af kunstneriske, kulturelle og videnskabelige samt sociale formål.
Vilhelm Bangs Fond
Fondens formål er at virke til fremme af almennyttige formål, og bestyrelsen kan således yde økonomisk støtte til institutioner, offentlige eller private og til personer til løsning af almennyttige opgaver af kristen, humanitær, medicinsk - kurativ, kulturel eller social art, gerne af betydning for en større kreds.
Ville Heises Legat
Ville Heises Legat har til formål at støtte socialpædagogiske og medicinske projekter for børn og unge.
Villum Kann Rasmussen Fonden
Fonden støtter forskningsaktiviteter, specielt inden for teknisk videnskab og naturvidenskab, jordbrugs- og veterinærvidenskab, miljø samt erhvervsforskning. Inden for disse formål støttes alene større opgaver.
World Music Denmark
World Music Denmark (WMD) er genreorganisationen, som støtter musik, der 'tager udgangspunkt i en eller flere stilarter af ikke vestlig oprindelse'. Det er World Music Denmarks formål, at fremme verdensmusikken i Danmark og dansk verdensmusik i udlandet.


Tilbage til Kategorier

  Log ind

Automatisk log ind

Nyheder


Den Konkurrenceudsatte pulje
Skrevet 18-06-2010

Ansøgningsfrist for 2011 er 4. oktober 2010

Læs mere


© Tilskudsbasen.dk ejes af:   Dansk Projektrådgivning   |   Åboulevarden 39   |   8000 Århus C   |   Tlf. 70271225   |   info@danskprojektraadgivning.dk           Vi tager imod dankort Vi tager imod e-dankort