EU 7. Rammeprogram - COOPERATION- 1. særprogram
Ansøgningsfrist:24-05-2011
Formål:COOPERATION er det 1. særprogram under EUs 7. Rammeprogram og er opdelt i 10 temaer. Hvert tema har sit eget budget og egne prioriteringer i forskningsemner. Tværgående aktiviteter og fælles indkaldelser efter projektforslag skal sikre sammenhæng mellem de forskellige temaer. De 10 temaer er:
- Sundhed
- Fødevarer, landbrug og bioteknologi
- Informations- og kommunikationsteknologier
- Nanovidenskab og -teknologi, materialer og nye produktionsteknologier
- Energi
- Miljø, herunder klima
- Transport, herunder luftfart
- Samfundesvidenskab og humaniora
- Rumfart
- Sikkerhed
Hvem kan søge:Universiteter, forskningsinstitutioner, forskere og virksomheder.
Hvad gives der tilskud til:Kort beskrivelse af de 10 forskningstemaer
1. Sundhed
Bedre sundhed blandt Europas borgere. Øget konkurrence- og innovationsevne i Europas sundhedsindustri. Det er hovedformålene med sundhedsprogrammet.
Forskningsprojekterne skal primært vedrøre translativ forskning, udvikling og validering af nye behandlingsmetoder, metoder til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, diagnoseværktøjer og medicinske teknologier samt bæredygtige og effektive sundhedssystemer.
Desuden gives der under sundhedsprogrammet støtte til tværgående projekter, der understøtter EU’s politikker på sundhedsområdet. Et eksempel er udvikling af metoder til at evaluere EU-støttede sundhedsprojekter i udviklingslande.
Internationalt samarbejde har høj prioritet i sundhedsprogrammet, og det anses som særlig vigtigt inden for de forskningsområder, der vedrører globale sundhedsproblemer såsom antimikrobiel resistens, hiv/aids, malaria, tuberkulose, oversete sygdomme og nye pandemier.
Endelig er børns og ældre personers helbred et tværgående fokusområder i sundhedsprogrammet.
Tilskud gives til forskningsemner inden for følgende tre områder:
1.1. Bioteknologi, generiske redskaber og medicinske teknologier
- High-throughput forskning
- Detektion, diagnose og monitorering
- Forudsigelse af behandlingsmetoders egnethed, sikkerhed og effektivitet
- Innovative behandlingsformer og indgreb.
1.2. Translativ forskning
- Integration af biologiske data og processer
- Hjernesygdomme
- Menneskets udvikling og alderdom
- Smitsomme sygdomme
- De store sygdomme som kræft, hjertekarsygdomme, diabetes og fedme
- Sjældne sygdomme
- Kroniske sygdomme.
1.3. Optimering af sundhedsydelserne til europæiske borgere
- Omsætning af klinisk forskning til klinisk praksis
- Sundhedssystemernes kvalitet, effektivitet og solidaritet
- Forbedret sygdomsforebyggelse og bedre brug af lægemidler
- Nye sundhedsbehandlinger og –teknologier
2. Fødevarer, landbrug og bioteknologi
Fødevareprogrammet støtter projekter, der udnytter nye og kommende forskningsmuligheder, og som kan imødegå en række forskellige sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer.
Virksomheder, forskningsinstitutioner og andre nøgleaktører kan få tilskud til at deltage i forskningsprojekter, der har til formål at opbygge en videnbaseret bioøkonomi i Europa.
Forskning i udfordringer
Udfordringerne som forskningsprojekterne skal omhandle er bl.a.:
- Behovet for fødevarer, der er sikrere, sundere og af højere kvalitet
- Bæredygtig anvendelse og produktion af fornyelige bioressourcer
- Den stigende trussel fra epizootiske og zoonotiske sygdomme og fødevarerelaterede lidelser
- Trusler mod bæredygtighed og sikkerhed i landbrugs-, akvakultur og fiskeriproduktion
- Dyrevelfærd
- Særlige kostbehov hos forbrugere.
Forskningsområder
- Bæredygtig produktion og forvaltning af biologiske ressourcer fra land-, skov- og vandmiljø
- Fra jord til bord: Fødevarer, sundhed og velvære
- Biovidenskab og bioteknologi til fremme af bæredygtige non-food produkter og –processer.
Projekttyper
I fødevareprogrammet anvendes følgende projekttyper:
- Large Collaborative projects
- Small Collaborative Projects
- Networks of Excellence (NoE)
- Coordination and Support Actions (CSA).
3. Informations- og kommunikationsteknologier
IKT-programmet skal være med til at sikre, at Europa er førende på IKT-området. IKT skal være med til at sætte gang i innovation og kreativitet. Det er ligeledes væsentligt, at fremskridt på IKT-området hurtigt skal komme Europas borgere, industri og myndigheder til gode.
Prioriterede forskningsområder for fremtidens IKT
Der er udvalgt en række strategiske forskningsemner, som projektforslag skal ligge inden for:
- Masseudbredte, nye og sikre netværks- og serviceinfrastrukturer
- Det drejer sig om forskning, der fremmer udvikling af robuste og sikre informations- og kommunikationsnetværk
- Kognitive systemer, interaktion, robotteknologi
- Udvikling af næste generations robotter og IKT-systemer, der er i stand til at reagere i forhold til konteksten og kan lære, ræsonnere og interagere mere naturligt med omverdenen
- Komponenter, systemer, udviklingsværktøjer
- Videreudvikling af 'intelligente' elektroniske komponenter, fx indlejrede multifunktionelle komponenter, mikro-/nanosystemer, indlejret software
- Digitale biblioteker og digitale indholdsredskaber
- Udvikling af bedre redskaber til informationsbehandling og bedre tilpasningsdygtige e-læringsredskaber, der i højere grad vil sætte os i stand til at skabe, bruge og bevare vores viden
- Bæredygtig og personaliseret sundhedspleje
- Forskning, der højner tilgængelighed, kvalitet og effektivitet af sundhedsfremme og -systemer ved at udvikle og integrere IKT i alle aspekter af sundhed
- IKT for mobilitet, bæredygtigt miljø og energi
- Forskning, der forbedrer transport-, industriel- og miljømæssig sikkerhed, og medvirker til optimeret miljøforvaltning og brug af naturressourcer og til udvikling af renere processer
- IKT for uafhængig levevis og inklusion
IKT skal gavne alle borgere. IKT kan fx medvirke til at forlænge ældres tid i eget hjem eller til at udvikle nye produkter og teknologier, der er med til at integrere eksklusionstruede mennesker i samfundet. Som et delmål skal IKT-systemer udvikles til mere brugervenlige, lettilgængelige og personaliserede former.
Tilskud til forskning i fremtidens teknologier
Ud over tilskud til projekter, der ligger inden for de syv ovenstående forskningsemner, er det muligt at få tilskud under Fremtidens teknologier (Future and Emerging Technologies, FET). FET støtter risikobetonet pionérforskning, der på længere sigt kan åbne helt nye markeder eller tilbyde radikalt nye muligheder for Europas industri, borgere og myndigheder.
4. Nanovidenskab og -teknologi, materialer og nye produktionsteknologier
Nanoprogrammet støtter forskning, der forbedrer europæisk industris konkurrence og skaber viden, som kan sikre omstillingen fra en ressourceintensiv til en videnintensiv industri. Udgangspunktet for programmet er, at den europæiske industris konkurrenceevne i vid udstrækning bliver afhængig af nanoteknologien og dens anvendelser.Programmet yder støtte til forskningsemner inden for områderne:
- Nanovidenskab og nanoteknologi. Herunder udvikling af materialer og systemer med på forhånd definerede egenskaber og adfærd og baseret på øget viden om og erfaring med stof i nanomålestok. Der satses på tværfaglige, integrerede teoretiske og eksperimentelle løsningsmodeller.
- Materialer. Herunder nye avancerede materialer og overflader med større videnindhold, nye funktionaliteter og større ydeevne. Forskningen skal udvikle nye videnbaserede, multifunktionelle overflader og materialer med "skræddersyede" egenskaber. Der er også fokus på forudsigelig ydeevne for nye produkter og processer samt for reparation af disse. Der satses på en multidisciplinær tilgang med inddragelse af kemi, fysik, teknologi såsom computermodellering og i stigende grad biologi.
- Ny produktion. Herunder udvikling og validering af nye industrimodeller og strategier, der dækker alle aspekter af produkt- og proceslivscyklussen, adaptive produktionssystemer, netværksbaseret produktion samt værktøjer til hurtig overførsel og integrering af ny teknologi i fremstillingsprocessernes design og funktionsmåde.
Desuden er udnyttelse af tværfaglige forskningsnetværk og konvergens mellem forskellige teknologier et prioriteret område.
Der lægges vægt på aktiviteter, der støtter små og mellemstore virksomheders deltagelse i og udbytte af programmet.
- Integrering af teknologier til industrielle formål. Forskningen skal fokusere på integration af viden og teknologier på de tre ovennævnte forskningsområder.
- Internationalt samarbejde. Internationalt samarbejde med lande uden for EU er et væsentligt element for alle områder i nano-programmet. Se listen over mulige ICPC-deltagere i anneks 1 i arbejdsprogrammet 2007
5. Energi
Energiprogrammet støtter forskning, der kan forbedre og medvirke til at omlægge det nuværende energisystem. Energiprogrammets vigtigste indsatsområder er:
- Udvikling af et bæredygtigt energisystem, der bygger på flere energikilder og energibærere
- Øget energieffektivitet
- Løsning af presserende problemer, såsom forsyningssikkerhed
- Forbedring af den europæiske energisektors konkurrenceevne
Programmet støtter forskning inden for følgende emner:
- Brint- og brændselsceller. Forskningsemnerne på dette område defineres i et særskilt Joint Technology Initiative
- Vedvarende energi som solceller, biomasse, vindmøller, geotermi, bølgekraft og vandkraft til elproduktion
- Vedvarende energi til brændstof
- Vedvarende energi til varme og køling
- CO2-opsamlings- og lagringsteknologier til emissionsfri elproduktion
- Rene kulstofteknologier
- Intelligente energinet (distribueret energi og koblingen til vedvarende energi)
- Energieffektivitet og -besparelser besparelser i større, afgrænsede geografiske demonstrationsområder
- Viden som grundlag for energipolitiske beslutninger
6. Miljø, herunder klima
Miljøprogrammet skal være med til at fremme en bæredygtig forvaltning af miljøet og dets ressourcer ved at øge vores viden om samspillet mellem klima, biosfære, økosystemer og menneskelige handlinger. Naturlige og menneskeskabte udfordringer skaber et øget pres på miljøet og dets ressourcer. Presset indbyder til en koordineret, multidisciplinær tilgang på både internationalt og europæisk plan.
Indsatsen skal bidrage til udviklingen af nye miljøteknologier, værktøjer og ydelser og understøtte internationale initiativer mod klimaændringer, såsom Kyoto- og Montreal-protokollerne.
I relation til klimaændringer, forurening og risici kan der søges om midler til projekter, der imødekommer:
- Negative påvirkninger af miljø og klima
- Naturkatastrofer med relation til miljø.
Under forskningsområdet miljøteknologi kan der søges om støtte til projekter der:
- Observerer, simulerer, begrænser, forebygger, tilpasser, reparerer og genopretter det naturlige og menneskeskabte miljø
- Beskytter, bevarer og forbedrer den kulturelle arv
- Vurderer, verificerer og tester ny teknologi.
Inden for jordobservation og vurderingsredskaber støttes projekter, der har fokus på:
- Systemer til jord- og havobservation, der holder opsyn med metoder for en miljøvenlig og bæredygtig udvikling
- Prognosticeringsmetoder og vurderingsredskaber til fremme af bæredygtig udvikling.
- Emnet bæredygtig ressourcestyring støtter aktiviteter inden for: Bevaring og bæredygtig styring af naturlige og menneskeskabte ressourcer og biodiversitet
- Styring af havmiljøet.
7. Transport, herunder luftfart
Transportprogrammet giver tilskud til udviklingen af integrerede, mindre miljøbelastende og mere intelligente europæiske transportsystemer, der skal være til gavn for alle borgere i de europæiske lande. Programmet skal være med til at sikre og videreudvikle den førende rolle, som europæiske virksomheder har opnået på det globale marked. Yderligere skal forskning inden for transport have en direkte indvirkning på store områder som handel, konkurrenceevne, arbejdsmarkedet, miljø, energi, samarbejde, sikkerhed og det indre marked.
Programmet yder støtte til forskningsemner inden for områderne:
- Luftfartsteknik og luftfartstransport:
- Grønnere lufttransport
- Øget tidseffektivitet
- Bedre kundetilfredshed og –sikkerhed
- Øget omkostningseffektivitet
- Beskyttelse af fly og passagerer
- Banebrydende forskning med sigte på morgendagens lufttransport.
- Overfladetransport (bane, vej og skib):
- Grønnere overfladetransport
- Anvendelse af modalskift og aflastning af transportkorridorer
- Sikring af bæredygtig trafik i byområder for alle borgere, herunder handicappede
- Forbedring af sikkerhed og sikring
- Styrkelse af konkurrenceevnen.
Yderligere gives der tilskud til det europæiske globale satellitnavigationssystem, Galileo og EGNOS, der omhandler navigations- og timingsservices og effektiv brug af satellitnavigation.
8. Samfundsvidenskab og humaniora
Projekter under programmet for Samfundsvidenskab og humaniora skal øge forståelsen af de komplekse og indbyrdes forbundne samfundsøkonomiske udfordringer, som Europa står over for. Det gælder for eksempel udfordringerne inden for vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, social samhørighed og bæredygtighed, livskvalitet og global indbyrdes afhængighed.
Projekterne skal være med til at skabe et forbedret videngrundlag for de øvrige politikker og især forklare den bagvedliggende menneskelige adfærd. Kønsperspektivet og aktiviteter til formidling af forskningsresultaterne skal indgå i alle projekter.
Inden for temaet støttes forskning i følgende emner:
- Vækst, arbejdspladser og konkurrenceevne i et vidensamfund
- Vigtige tendenser i samfundet og deres betydning
- Europa i verden
- Borger i Den Europæiske Union
- Samfundsøkonomiske og videnskabelige indikatorer
- Fremtidsstudier
- Strategiske aktiviteter.
Projekttyper
Indenfor Samfundsvidenskab og humaniora kan der søges støtte inden for følgende projekttyper:
- Samarbejdsprojekter (Collaborative Projetcs, CP)
- Samordnings- og støtteaktioner (Coordination and Support Actions, CSA)
- Forskning til fordel for særlige grupper, især civilsamfundets organisationer (Civil Society Organizations, CSO-er).
9. Rumfart
Rumforskningsprogrammet skal gavne både borgerne og Europas konkurrenceevne inden for forskning og erhvervslivet. Europæisk rumforskning har betydning for både bæredygtig udvikling (fx klimamålinger), fælles europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik (fx rumbaseret grænse- og havovervågning) samt Lissabonstrategien (fx forbedrede vilkår for rumfartsindustrien).
Rumforskning og rumindustrien er i fokus i programmet, men der er også støtte til programmer som for eksempel GMES (Global Monitoring for Environment and Security).
Arbejdsdelingen mellem Europa-Kommissionen og det Europæiske Rumfartsagentur ESA betyder, at Europa-Kommissionen definerer prioriteterne, fastslår de politiske ønsker og brugerbehov samt sikrer forsyningssikkerheden. ESA står for udviklingen af rumteknologi inden for ESP, og vil især definere og implementere de tekniske sider af de rumbaserede GMES-tjenester.
I alt er der afsat 1,4 milliarder euro til rumforskning i hele FP7.
Projektindkaldelserne vil ligge inden for tre emner:
- Rumbaserede GMES applikationer
- Rumforskning
- Forskning der styrker rumfart, blandt andet rumtransport, life-sciences og fysik i rummet.
10. Sikkerhed
Programmet støtter forskning, der udvikler teknologier og skaber viden, der kan anvendes til at beskytte europæiske borgere og samfund mod trusler som organiseret kriminalitet, naturkatastrofer og industriulykker og terrorisme. Derudover støttes forskning der bidrager til at bringe nationale og internationale aktører sammen for at stimulere koordination og samarbejde.
Forskningen under Sikkerhed er tværgående og bidrager også til områder som transport, sundhed, energi og miljø.
Opbygning
Sikkerhedsprogrammet er bygget op i 4 missioner og tværgående aktiviteter.
Projekter under de fire missioner relaterer til specifikke sikkerhedsfarer. Her skal de fornødne tekniske og vidensbaserede kompetencer opbygges.
De tværgående aktiviteter skal gøre teknologibaseret forskning mere effektiv.
Sikkerhedsprogrammets missioner:
- Borgernes sikkerhed
- Infrastrukturer og offentlige værkers sikkerhed
- Intelligent overvågning og grænsesikkerhed
- Genskabe sikkerhed i tilfælde af kriser.
Sikkerhedsprogrammets tværgående aktiviteter:
- Integration, interkonnektivitet og interoperabilitet af sikkerhedssystemer
- Sikkerhed og samfund
- Koordinering og strukturering af sikkerhedsforskning.
Form for støtte:Tilskud
Hvordan søger man:Ansøgninger indgives via EU-kommissionens elektroniske ansøgningssystem
Se Cordis - EUs webside for FP7: http://cordis.europa.eu/fp7/home_en.html
Ansøgningsfrister til Cooperation
Health
Food, Agriculture and Fisheries, and Biotechnology
Information and Communication Technologies
|
Call Identifier
|
Call Title
|
Publication Date
|
Deadline
|
|
FP7-ICT-2009-C
|
FET Open scheme
|
2008-11-19
|
2011-05-24
|
|
FP7-ICT-2009-6
|
ICT Call 6
|
2009-11-24
|
2010-04-13
|
Nanosciences, Nanotechnologies, Materials and new Production Technologies
|
Call Identifier
|
Call Title
|
Publication Date
|
Deadline
|
|
FP7-NMP-2010-CSA-4
|
Theme 4 – NMP - Nanosciences, Nanotechnologies, Materials and new Production Technologies – CSAs
|
2009-07-30
|
2010-02-02
|
|
FP7-NMP-2010-EU-USA
|
Theme 4 – NMP - Nanosciences, Nanotechnologies, Materials and new Production Technologies – EU-United States
|
2009-07-30
|
2010-01-28
|
|
FP7-ERANET-2010-RTD
|
ERA-NET Call 2010
|
2009-07-30
|
2010-01-19
|
|
FP7-2010-GC-ELECTROCHEMICAL-STORAGE
|
Sustainable automotive electrochemical storage
|
2009-07-30
|
2010-01-14
|
Energy
Environment (including Climate Change)
Transport (including Aeronautics)
Socio-economic sciences and Humanities
|
Call Identifier
|
Call Title
|
Publication Date
|
Deadline
|
|
FP7-SSH-2010-1
|
FP7-SSH-2010-Collaborative projects (large scale integrating research projects)
|
2009-07-30
|
2010-02-02
|
|
FP7-SSH-2010-2
|
FP7-SSH-2010-Collaborative projects (small or medium scale focused research projects)
|
2009-07-30
|
2010-02-02
|
|
FP7-SSH-2010-3
|
FP7-SSH-2010-Collaborative projects (small or medium scale focused research projects) for specific cooperation actions dedicated to international cooperation CP-FP-SICA
|
2009-07-30
|
2010-02-02
|
|
FP7-OCEAN-2010
|
The ocean of tomorrow
|
2009-07-30
|
2010-01-14
|
General Activities
|
Call Identifier
|
Call Title
|
Publication Date
|
Deadline
|
|
FP7-ERANET-2010-RTD
|
ERA-NET Call 2010
|
2009-07-30
|
2010-01-19
|
Joint Technology Initiatives (Annex IV-SP1)
|
Call Identifier
|
Call Title
|
Publication Date
|
Deadline
|
|
SP1-JTI-CS-2009-02
|
Clean Sky JTI 2009-02
|
2009-11-25
|
2010-02-23
|
|
IMI-JU-2009
|
Innovative Medicines Initiative Joint Undertaking 2nd Call 2009
|
2009-11-27
|
2010-02-08
|
Værd at vide:En FP7-ansøgning kan være en tidskrævende øvelse. Derfor støtter Forsknings- og Innovationsstyrelsen dansk deltagelse i FP7 via følgende puljer:
- EU-forprojekter – tilskud til små og mellemstore virksomheder til forberedelse af FP7 projekter og udarbejdelse af ansøgning til FP7
- START - tilskud til forskere til forberedelse af FP7 projekter og udarbejdelse af ansøgning til FP7
- Koordinatorpulje – tilskud til projektkoordinatorens kontrakforhandling med Europakommissionen
Se mere på Forsknings- og Innovationstyrelsens webside:
http://www.fi.dk/internationalt/eus7rammeprogramforforskning
Kontakt:Cordis - EUs webside for FP7: http://cordis.europa.eu/fp7/home_en.html
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Bredgade 40, 1260 København K
Tlf: 3544 6200 (kl. 8-16)
Forsknings- og Innovationstyrelsens webside:
http://www.fi.dk/internationalt/eus7rammeprogramforforskning
Kilde:Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Forsknings- og Innovationstyrelsens webside:
http://www.fi.dk/internationalt/eus7rammeprogramforforskning
Cordis - EUs webside for FP7: http://cordis.europa.eu/fp7/home_en.html